mandag den 27. december 2010

Marcipan og nougat trekanter

Så er der lige de simple marcipansnitter

100 g marcipan
100 g nougat
lidt mørk chokolade til overtræk
guld flager til pynt

Marcipanen rulles ud i et par mm tykkelse mellem 2 stykker bagepapir og deles i 2 lige store stykker.

Nougaten som er rørt blød, smøres ud på det ene stykke marcipan og det andet lægges oven på.

Stykket pensles med mørk chokolade og drysses med guldflager.

Skæres i mindre trekanter.


Træstamme med nougat, marcipan og madelkrokant

100 marcipan
100 g nougat

til mandelkrokanten skal der bruges
50 g mandelflager
50 nougat
50 g mørk chokolade
lidt mørk chokolade til overtræk

Mandelflagerne ristes gyldne.
Nougaten og chokoladen smelte over vandbad og de ristede mandler tilsættes.

Chokolademassen hældes ud på et stykke papir i en flade på ca. 10 x 15 cm.
Når massen er kølet af og stivnet skæres den i 2 lange rektangler på 5 x 15 cm.

Marcipanen og nougaten skaæres ligeledes i rektangler med de samme mål i ca 1 cm tykkelse.

De 3 slags rektangler lægges oven på hinanden og overtrækkes med mørk chokolade og pyntes med krymmel eller lignende.


Mokka kugler og træstamme

Mokka kuglerne er også en af de ting der skal være der når der laves kofekt hjemme hos os.

Jeg laved en dobbelportion, for så er der både til kugler og til at rulle sammen med ren marcipan til en træstamme.

100 g marcipan
1 tsk nescafe pulver
1½ tsk kakao
1 - 2 tsk kaluha eller orangelikør

Alle ingredienser æltes sammenog de rulles til små kugler.

100 g mørk overtrækschokolade
Smuttede mandler - lige så mange som der er kugler

Chokoladen smeltes over vandbad  og kuglerne overtækkes. Når de er sat af på et stykke bagepair sættes mandlen forsigtigt i - hviler til de er helt tørre.

Opbevares i en tætsluttende dåse i køleskab.



Til træstammen skal der bruges

100 g marcipan
100 g mokkamasse

marcipanen rulle til en flad rektangel melle 2 stykker bagepapir.
Mokkamassen smøres ud over og det hele rulles sammen til en roulade.

Over tækkes med mørk chokolade og pyntes med krymmel eller ligende.




onsdag den 22. december 2010

Løgkompot

500 g rødløg
30 g smør
3 spsk blåbærsyltetøj
1 tsk balsamicoeddike
30 g tørrede tranbær
1 spsk rørsukker

Løgene skæres i tynde skiver-
Smørret smeltes i en gryde og løgne tilsættes. De svitses i ca. 5 min eller til de er blevet bløde.

Rørsukker, blåbærsyltetøj, tranebær og balsamicoeddike tilsættes og og det hele simrer i 10 minutter under låg.

Serveres til forskellige kødretter - flæskesteg, frikadeller og andet, hvor surt sødt er godt som tilbehør.


Fyldt flæskesteg med spød svær

1 stykke kamsteg
8 store champignon
1 æg
1 skive daggammelt brød
1 bundt frisk timian
1 lille løg i tern
salt og peber
1 pakke serranoskinke

Sværen skæres af stegne og koges i slatet vand i 20 min.

Brødet og løget skæres i tern og champignonerne renses. Alle ingredienserne til farsen lægges i en skål og blendes med en stavblender til massen er ensaret. Smages til med salt og peber.

Der skæres en gennemgående lomme i stegen- mindre stykker af serranoskinken kommes i - hold 2 hele stykker tilbage og farsen fyldes også i lommen.

Den kogte svær bindes fast på stegen og enderne på stegen, hvor farsen er stoppet i dækkes med et stykke serranoskinke.

Sværen gnides godt med salt og stegen sættes i en bradepande og bunden dækkes med vand.
Stegen sættes i en varm ovn - 250 grader i 20 min og derefter skrues der ned til 175 grader og den steger videre i ca. 1 time eller lidt mere alt efter, hvor stor den er.

Væden fra stegen sies og bruges til sovs.

Jeg serverede kartofler, gulerødder og røder som var bagt i ovenen til samt en lækker løgkompot. Se opskrift under tilbehør




mandag den 20. december 2010

Cannelloni med oksekød, spinat og svampe

Uhmm, de smagte rigtig godt....

Til 5 personer

500 g hakket oksekød
200 g brune markchampignon eller en anden slags svampe
2 fed hvidløg
1 lille fint hakket løg
10 hakkede soltørrede tomater
3 spsk koncentreret tomatpuré
1 tsk timian
1 tsk basilikum
200 g babyspinat
1 maggitern
½ tsk sukker
½ dl hvidvin
salt og peber

1 pakke friske lasagneplader
2 dl fløde
150 g revet pasta ost

Hvidløg og løg svites i olie og kødet tilsættes og brunes. Svampene hældes i gryden og når de har afgivet lidt væske tilsættes hvidvinen. Tilsæt krydderier, soltørrede tomater og tomatpuré og kog et par minutter.

Kom spinaten i gryden og steg til det er faldet sammen. Smag til med salt og peber.

De friske lasagneplader klippes over til halv størrelse. Kødsovsen fordeles nu på lasagnepladerne og de rulles sammen omkring fyldet. Rørene lægges i et smurt ovnfast fad. Fløden hældes over og der drysses til sidst med ost.

Cannelonierne bages ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Server en god salat til.


Fransk nougat med mandler, pistaciekerne og tørret papaya - den lidt bløde slags

Så blev det også lige til noget mere af det søde...

Jeg faldt over en opskrift på fransk nougat på feminas hjemmeside, men jeg lavede den lidt om så den passer til mine smagsløg.

150 g fast hvid honning
250 g sukker
50 g flydende glukose (Jeg har købt det hos specialkøbmanden)
1½ æggehvide - passer til et bæger pastauriseret
30 sukker
100 g usaltede pistaciekerner
100 g let ristede mandler
100 g tørret kandiseret papayafrugter
Lidt hvedmel

Mandlerne ristes let på en pande. Mandler, pistaciekerner og papaya hakkes groft.

Honning, sukker og glukose varmes op i en gryde - det skal koge kraftigt i 8 min.

Pisk æggehvider helt stive med resten af sukkeret. Skålen skal være så stor det hele kan blandes i samme skål.
Den varme sukkerlage hældes i en tynd stråle i æggemssen mens der hele tidne piskes kraftigt med en elpisker. Det er vigtig at sukkerlagen hele tiden er kogende. - Hvis den bliver kold skal den varmes op igen.
Når hele massen er pisket sammen, vendes de hakkede nødder og papya i.

En lille bradepande beklædes med bagepapir, som er smurt med olie. Massen hældes i og brede ud med en dejskraber , der er dyppet i varmt vand. massen skal være 1 - 2  cm tyk. Dæk nougaten til med bagepapir og lad det stivne.

Når nougaten skal bruges skæres den i længe strimler, som så skæres i mindre stykker. De vendes i hvedmel, så de ikke klistrer sammen. Skær kun det du lige skal bruge.

Nogaten opbevares bedst i køleskab og bliver noget blød når den står ude i længer tid.



Hvid Gløgg og børne Gløgg

Til æbleskiverne serverede jeg en hvid gløgg - jeg synes den er  friskere end den røde og måske også lidt lettere - det kommer selvfølgelig an på, hvad man putter i. Jeg gjorde sådan her..

Til 6 personer

4 dl æblejuce
3 dl koncentreret hyldeblomstsaft - jeg brugte den jeg lavede i sommers, men eller er Søbogårds også god
2 flasker hvidvin
3/4 dl brun rom
2 dl jumborosiner
1 dl mandelsplitter - ved ikke hvor mange gram det er - jeg lavede bare en portion
4 hele kanelstænger af de lange
20 kardemommekapsler
2 stjerne anis
1 ubehandlet citron i skiver
2 røde søde æbler
ca. 20 grønne druer

Til børnene er det den helt samme opskrift, bare uden hvidvin og rom - det er en dejlig sød og krydret drik.

Rosinerne lægges i blød i rommen - gerne aftenen før.
Alle ingredienserne undtagen rosiner og mandler kommes i en gryde og står gerne og trækker et par timer. Når det har trukket varmes det hele godt igennem. Mandlerne smuttes og skæres i splitter og 10 min før servering tilsættes rosiner og mandler.

Æblerne skæres i små tern og vindruerne skæres i halve.

Når gløggen serveres tilsættes en skefuld æbler og druer.

Rosiner og mandler lægger sig på bunden og æblerne og druerne flyder oven på!


Oldemors æbleskiver med gær og kærnemælk

Så blev det tid til at få bagt nogle æbleskiver...
Jeg har haft lyst til det hele december måned, men har først haft tid nu - så familien blev inviteret og så bagte jeg 100 æbleskiver..

Den her opskrift er fra min oldemors gamle opskriftssamling og det er altid den vi vender tilbage til, når der skal bages æbleskiver.

Til de 100 æbleskiver brugte jeg:

50 g gær
4 dl mælk
4 dl kærnemælk
1 dl fløde
8 æg
4 tsk sukker
1 lille tsk salt
500 g mel
1 tsk kardemomme - hvis man vil have en kraftigere smag skal der nok 2 tsk kardemomme i
palmin til stegning

Gæren røres ud i mælk, kærnemælk og fløde, som er varmet til det er håndlunt. Æggene deles i blommer og hvider - hviderne i en skål, hvor de kan piskes stive.Væsken tilsættes salt, sukker, kardemomme og æggeblommer og melet piskes i. Hviderne piskes nu stive og vendes i dejen, som nu står og hæver i 1- 2 timer.

Æbleskiverne bages gyldne i en æbleskive pande med palmin eller svinefedt - jeg brugte palmin - det er lugtfrit og dejligt nemt at have med at gøre.



fredag den 17. december 2010

Marshmallows med Rice Krispies - en amerikansk delikatesse

Mums de smager meget luftige og karamelagtige!!!

Til en lille bradepande

6 cups marshmallows - jeg brugte de store og det blev til 48 marshmallows
6 cups rice krispies
50 g smør
lidt olie til bradepanden
lidt smeltet mørk chokolade

Smørret smeltes for lav varme i en stor gryde.
Marsmallows tilsættes og smeltes under konstant omrøring - det tager ca 5 min. Massen skal være helt glat - meget klistret og lidt lysebrun.
Rice krispies tilsættes og det hele røres rundt til en meget klistret masse!
Bradepanden smøres godt med olie og massen lægges heri. Jeg brugte en dejskraber, som jeg dyppede i koldt vand og så mases massen ned i bradepanden til den er helt fast og jævn - det går hurtigt med at det stivner.

Massen afkøles i ca. ½ time og skæres derefter i kvadrater på ca. 2,5 cm, som dekoreres med den smeltede chokolade.



onsdag den 15. december 2010

Retro mad - forloren hare

Så skulle det være - vi skulle have noget rigtig vintermad og gerne lidt gammeldaws og retroagtigt, så det blev til Camilla Plums udgave af forloren har - med mine egne tilføjelser.

Farsen
500 g hakket oksekød
500 g hakket svinekød
1lille løg
1fed hvidløg
1 tsk salt
4 spsk rasp
2 æg
2 tsk tørret merian
2 tsk tørret timian
1 dl fløde
½ dl mælk
peber

1 pakke baconstrimler

Sovsen
3 dl mælk
1 dl fløde
4 spsk mel
30 g smør
5 dl kraftig suppe eller fond - jeg brugte 1 1/4 okseboullionterning til 5 dl vand
3 spsk ribsgele
1 spsk blåskinnelost

Rør de 2 slags kød sejt med saltet. Løg og hvidløg hakkes fint og røres sammen med resten af ingredienserne i kødet. Rør farsen grundigt og smag den til med slat og peber - jeg brugte ikke mere salt end den ene tsk, der står i opskriften. - Smag på en lille smule af farsen - og skyl munden bagefter.

Farsen formes til et langt brød i et smurt fad. "Haren" dækkes med baconstrimlerne og sættes i en 210 grader varm ovn i 20 min.

Imens laves sovsen. Kom mælk. fløde, smør og mel i en gryde og bring det i kog under konstant omrøring. Bag det godt igennem. Tilsæt suppen til sovsen har en lidt tyk konsistens. Smag den til med salt, peber, ribsgele og blåskimmelost - den skal være let sødlig, som en vildtsauce.

Efter de 20 min hældes sovsen over haren og der skrues ned til 150 grader. Haren bages nu i en times tid imens den overøses med sovsen mange gange undervejs - den skal nærmest glaceres af sovsen.

Haren serverede jeg med kartoffelbåde, ribsgele og hvidkålssalat.


mandag den 13. december 2010

Olgas Ris á la mande

4 portioner

1 tallerken færdig risengrød ( ½ liter mælk, 3/4 dl ris og lidt salt)
25 g mandler
1 - 1½ spsk sukker
korn af 1 vanillestang
- eller 2 tsk vanillesukker
2 spsk portvin
2 dl piskefløde
25 g smuttede hakkede mandler

En lækker kirsebærsauce - eller Heibergs kirsebærsirup - uhmmm

Risengrøden blandes med sukker, vanille og portvin.

Fløden piskes til flødeskum.

Risengrøden røres sammen med 2 skefulde flødeskum og blandingen vendes forsigtigt i resten af flødeskummen sammen med de hakkede mandler. - Husk at gemme en hel, hvis der skal være mandelgave!!



søndag den 12. december 2010

Honninghjerter

Honningkage opskriften har jeg fået fra en bager, så det er en af de ægte!

Ca. 1 måned før honningkagerne skal bages laves denne fordej:

½ kg mel
½ kg flydende honning

Mel og honning æltes sammen og puttes i en pose, som gemmes i køleskabet i ca. 1 måned - eller hvornår man nu kommer i tanke om at lave den - den skal bare ligge og hvile et stykke tid og helst mindst 14 dage.

10 g hjortetakssalt
10 g potaske
2 spsk kanel
en lille ½ spsk ingefær
en lille ½ spsk stødte nelikker
4 æggeblommer
1 æg

200 g mørke chokoladeknapper, som smeltes over vandbad.

Dejen skal nu blandes med krydderier og resten af ingredienserne.

Potaske opløses i vand og hjortetakssalten arbejdes op i 1 æg.

Dejen kan godt være lidt hård af at ligge i køleskab, den kan med fordel gøres lidt blød i microbølgeovnen inden den skal røres sammen med resten af krydderierne.

Potasken og hjortetakssalten tilsættes og krydderierne tilsættes . Æggeblommerne røres i en ad gangen.

Når dejen er rørt færdig hviler den lige ½ times tid i køleskabet.

Dejen rulles ud til en tykkelse på ca. 4 mm og stikkes ud i figurer.

Kagerne bages ved 180 grader i ca. 10 min.

Når de er afkølede overtækkes de med mørk chokolade.



Hjemmelavet leverpostej med smørristede champignoner og ristet bacon

Så skulle der laves hjemmelavet leverpostej - til julefrokosten i weekenden.
Det her er en opskrift der også stammer fra min mor, men som jeg har tilføjet lidt til...

1 tube hakket lever
½ tube hakket spæk
30 g smør
30 mel
3½ dl mælk
1 æg
1 lille revet løg
1 stort revet æble
1 stort fed presset hvidløg
1 hønseboullionterning
1 tsk salt
1 tsk frisk kværnet peber
1 tsk sukker
1 knivspids allehånde

100 g champignon
1 spsk smør

 1 pakke bacon i skiver

Smørret smeltes og meltet tilsættes og det røres til en melbolle. mælken og hønseboullionterningen tilsættes og det koges til det er blevet glat. Tag gryden af varmen og kom æg, løg, æble og krydderier i. Tilsidst tilsættes leveren og spækket og det hele røres godt sammen.

Hældes i en smurt form eller et fad og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time.

Imens leverpostejen bages renses champignonerne og skæres i tynde skiver. Champignonerne steges på en pande til der er kommet væske ud af dem. Væsken hældes fra og champignonerne tilsættes smørret. Champignonerne ristes indtil der er gylden brune.

Derefter ristes baconen. Når leverpostejen er færdig og kølet lidt af lægges champignonger og bacon oven på og den serverse med syltede rødbeder.


Luskus vanillekranse

Her så en opskrift på vanillekranse, som er en gammel opskrift jeg har fra min mor, som er tilbage fra min egen barndom. Opskriften er fra Brugsen og er også en af de uundgåelige her i julemåneden.

120 stk
175 g smør
175 g hvedemel
60 g kartoffelmel
125 g sukker
1 stang vanille
60 g smuttede hakkede mandler
½ æg

Mandlerne hældes over med kogende vand og står i blød indtil de er til at smutte. Når de er smuttet hakkes de fint.
Smørret smuldres i melet. Sukker, mandler og vanillien, som er skrabet ud af vanilliestangen tilsættes. Dejen æltes sammen med ægget og stilles koldt mindst et par timer, men den kan også stå i flere dage.

Jeg bruger min kødhakkemskine med udstandsnings hul formet som en stjerne. Dejen laves til lange stænger, som formes om pegefingeren til en krans.



Vanillekransene bages ved 200 grader i ca 7 min til de er gyldne.

tirsdag den 7. december 2010

Hvidkålssalat med advocado, melon og æbler

1/4 hvidkål i tynde strimler
1 Ingrid Marie æble
1 advocado
1/6 galiamelon i tern

Hvikålen blandes med æble, advocado og melon.
Serveres med olie/edikke dressing Se opskrift under tilbehør

Laksefrikadeller med kartoffelbåde, bagte rodfrugter og hvidkålssalat

500 g frisk laks
1 stort fint hakket løg
2 æg
½ dl fløde eller mælk
1 tsk salt
peber
frisk klippet dild

Alle ingredienserne putte i en foodpocesser og hakkes/blandes til farsen er ensartet og blød.



Farsen steges som fiskefrikadeller i margarine eller smør til de er gyldne.


Tilbehør
Kartofler skåret i både og vendt i lidt olie og bagt i ovnen i ca. 45 min til de er gyldne. Drysses med salt.

3 gulerødder og 2 store rødbeder skæres i stænger. De vendes i lidt olie og kommes i et fad og bages i ovenen sammen med kartoflerne.

Til retten serverede jeg hvidkålssalt Se opskrift under tilbehør.





mandag den 6. december 2010

Fyldt svinemørbrad

2 stk svinemørbrad
½ pose pinjekerner
1 frisk mozarella ost
50 g blåskimmelost - jeg brugte bluedream fra Netto
1 håndfuld tørrede tranebær
1 håndfuld friske basilikumblade
1 stort fed hvidløg der er presset eller hakket fint
salt og peber

Mørbraden pudses for sener. Den skæres op i mindre stykker ikke helt igennem, men så der kommer lommer på tværs. Kødet krydres med salt og peber. Mozarellaen, blåskimmelost, basilikum, tranebær og hvidløg blandes sammen. Fyldet lægges i lommerne.

Mørbraden steger i ovenen ved 200 grader i ca. ½ time eller til den er gennemstegt.

Jeg serverede små bagte kartoffeltern, chamoingnonsauce og salt med melon og advocado til
Se opskrifter under tilbehør


Grillkylling med bagte grøntsager og ris

1 hel frisk kylling

marinade:
1 spsk soya
½ spsk sød soya
1 stort fed hvisløg
2 spsk olie
½ tsk salt
frisk kværnet peber

1 peberfrugt i mindre stykker
3 gulerødder i stænger
1 stort løg i både
hvidløgssalt og salt

6 dl vand
3 dl ris
1½ hønseboullionterning

creme fraiche dressing

Kyllingen sættes på spyd - og hvis man ikke har et sådant, partereres deni mindre stykker og lægges i et smurt ildfast fad.. Kyllingen smøres med marinaden, der er rørt sammen. Stege i ovenen ved 200 grader varmluft med grill.

Grøntsagerne lægges i et smurt ildfast fad og drysses med hvidløgssalt og salt og der hældes ca. ½ dl vand ved. de bages sammen med kyllingen i ovnen.

Vandet bringes til at koge med boullionterningerne i . Når det koger tilsættes risene og de koger for svag varme i 12 min og står drefter på eftervarmen i 12 min - så er de færdige!


søndag den 5. december 2010

Brunkager a la Blomsterberg

250 g smør
125 g lys sirup
250 g farin
3 tsk kanel
1 tsk stødt nellike
2 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt allehånde
500 g mel
60 g syltede appelsin i tern - jeg havde glemt at købe dem, så mine er uden i år!
100 g mandler
 50 g usaltede pistacienødder - jeg har ændret på sammensætningen af nødder, da jeg godt kan lide at der er fler pistacier i!
2 tsk potaske
1 spsk koldt vand

Smør, sirup og farin smeltes for middel varme - gryden tages af varmen. Kanel, ingefær, allehånde, mel og nødder ( og appelsin, hvis man har husket dem) tilsættes. Potasken røres sammen med vandet i en lille skål og det hældes i dejen, som røres ensartet med en røremaskine. Kom dejen i en beholde foret med bagepapir 18 x 18 cm - jeg lavede dobbelt portion, så passer det med at lægge den i en lille bradepande. Pres dejen godt ned, så der ikke er luft huller og dæk toppen med bagepapir. Afkøles til næste dag - eller som jeg gjorde opbevarede det i køleskabet i en uge.

Ved bagning skæres dejen ud stænger på ca. 3 cm, som så skære i tynde skiver. De lægges på bagepapir og bages ved 180 grader i ca 10 min - hold øje med at de ikke bliver for mørke.

Afkøles på en bagerist og opbevares i en tætsluttende dåse.


Oldemors havregrynskugler

Det her er verdens bedste havregrynskugler. Som Louise fra Hjertemad skriver er det altid ens egne havregrynskugler der er de bedste og sådan har vi det også i vores familie.
Den her opskrift er helt tilbage fra min oldemor og kan ikke undværes her op til jul.
Jeg mener jo ikke at der ksla kokos i havregrynskugler, men kaffen skal helt bestemt i og det der med strohrom, det er altså bare lige det der giver prikken over i'et.

Nu lavede jeg lige en ny portion i dag - så her kommer de igen med lidt flere kommentarer.

250 havregryn
200 g sukker
100 g smør
50 g kakao
7 spsk færdig kaffe
1 tsk stroh rom

Havregryn, sukker og kakao blandes i en skål. Smørret hakkes i mindre klumper og tilsættes havregrynsblandingen. Rom og kaffen hældes over smørret og det hele æltes til en ensartet massse.

Rulles til små kugler, der står og tørrer koldt natten over, inden de puttes i dåser.
Jeg plejer at stille dem i kælderen natten over.



Børnene elsker at være med til at rulle havregrynskugler!

onsdag den 1. december 2010

Juledekorationer

Ja så blev der lige lavet kaalender lys dekorationer - ja det har ikke så meget at gøre med mad, men jeg synes alligevel lige at de skulle med ;-)



Nougat cupcakes

Kom lige i tanke om, at jeg skal give kage på arbejdet i morgen, så jeg fandt inspiration til disse cupcakes på Odense marcipans hjemmeside- har lavet lidt om på opskriften...

Dej:
75 g smør
225 g sukker
100 g nougat
3 spsk kakao
3 æg
190 ml mælk
190 g mel
2½ tsk bagepulver

Topping:
300 g flormelis
1½ spsk kakao
100 g blød nougat
75 g smør
3 spsk mælk

Nougat, smør og sukker røres blødt til en cremet masse. Kakaoen tilsættes. Æggene piskes i et ad gangen. Så piskes mælken i og tilsidst tilsættes melet og bagepulveret, og dejen røres til en cremet masse.

Dejen fyldes i muffinsforme og bages i ovnen med varmluft ved 200 grade i 13 min.

Imens røres toppingen sammen. Det bløde smør og nougat røres med flormelisen og kakaoen tilsættes og tilsidst piskes mælken i og det hele piskes godt luftigt.

Kagerne pyntes med toppingen og her har jeg brugt hvide chokoladestjerner og guldstøv - det er jo jul!



 Og ja så har jeg også lige købt et cupcakestativ i fakta! - Det ser da flot ud!

Kyllingefilet på en bund af porrer, peberfugter, tomater og gulerødder

4 - 5 personer

500 g kyllingefilet
1 porrer i tynde skiver
6 tomater skåret i mindre stykker
1 stor peberfrugt i tern
2 gulerødder i strimler lavet med kartoffelskrælleren
1½ dl vand
½ dl fløde
½ dl hvidvin
1 boullionterning
2 fed hvidløg
salt og peber
100 g gratineringsost
frisk revet parmesan

350 g pasta - jeg brugte de fine båndreder.

Kyllingen skæres i mindre stykker - de her kyllingefileter var ret store så jeg skar dem i 2 stykker. De gnides ind i de pressede hvidløg, salt og peber. Porren som er skåret i tynde skiver, peberfrugtstykkerne, tomaterne og gulerodsstrimlerne lægges i et smurt ildfast fad. Hønseboullionterningen smuldres henover og der drysses med lidt salt og peber.

Hvidvin, vand og fløde hældes hen over og kyllingestykkerne lægges ned mellem grøntsagerne. Der drysses med gratineringsost.

Sættes i ovnen ved 200 grader i ca. ½ time til kyllingen er gennemstegt.

Imens koges pastaen al dente.

Retten serveres med frisk revet parmesan.




tirsdag den 30. november 2010

Kartoffelporresuppe

20 kartofler af almindelig størrelse
1 stor porre
2 fed hvidløg
2 hønseboullionterninger
peber
1½ dl fløde - madlavningsfløde eller piskefløde

1 pakke bacon
 creme fraiche

groft brød - jeg serverede havreboller til i dag......Se opskrift under brød

Kartoflerne skrælles og skæres i mindre stykker. Porren renses og skæres i tynde ringe. Kartofler, hvidløg og porrer lægges i en gryde og dækkes af vand. Sættes til at koge og når de har kogt i ca 20 min er de møre. Når de er helt møretilsættes boullionterningen og det hele blendes med en stavblender. Fløden tilsættes og der smages til med salt og peber.

Der kan også tilsættes timian, hvis man vil have en lidt mere krydret smag.

Baconen stege sprød og knækkes i mindre tern.

Serveres med bacon tern og en klat creme fraiche og groft brød.

Klatkager

Igår kogte jeg risengrød til 50 personer. Vi havde klippeklisterdag i min datters klasse og jeg havde lovet at lave risengrød - puha det var hårdt. 14 liter mælk koger ikke så hurtigt, så det tog et par timer eller snarere 2½ time  - det havde vist været bedre at stille den under dynen mens jeg var på arbejde, men det gjorde jeg altså ikke.

Nå, men der var lidt grød til overs, så i dag skal vi have klatkager.

2 tallerkener risengrød - godt fyldte.
2 æg
6 spsk mel
 2 tsk vanille
2 tsk revet citronskal
fedtstof til panden

Alle ingredienserne blandes og dejen steges som klatter på panden.

Serveres med syltetøj og sukker - uhmmm, det er altid dejligt med klatkager!


Oksegryde med kartoffelmos

800 g bøfstroganof kød eller som jeg her brugte kød fra 2 ossobuco stykker
1 løg i tern
2 fed hvidløg i tern
3 store gulerødder i skiver
1 dåse flåede tomater
150 g champignon
1 dl hvidvin
et vred timiankviste
1 tsk paprika
1 tsk salt og  frisk kværnet peber
1½ dl fløde - enten madlavningsfløde eller piskefløde

Kødet skæres i mindre stykker og brunes i lidt fedstof sammen med hvidløg og løg. Når kødet er brunt tilsættes hvidvin, de flåede tomater, gulerødder og champignon og salt og peber.

Det hele står nu og simrer under låg i ca. 2 timer. Inden servering tages timiankvistene op og fløden tilsættes. Retten koges igennem med fløden og er nu klar til servering!

Kartoffelmos
10 store kartofler
3 store gulerødder
4 spsk smør
1½ dl mælk
samges til med salt og peber.

Kartoflerne og gulerødderne skrælles og skæres i mindre stykker. De koges til de er møder - uden salt. Vandet hældes fra og kartofler og gulerødder moses og smør og mælk tilsættes. Der moses indtil mosen er ensartet og uden alt for store klumper. Smages til med salt og peber.

Det her er min store datters yndlings spise - bare der er kartoffelmos til - og hun laver den gerne selv!


Ja der kunne jo godt lige have været lidt grønt på toppen, men det havde vi ikke lige ved hånden!

fredag den 26. november 2010

Bagte peberfrugter og tomater med rucola

2 hele peberfrugter
10 tomater
salt og lidt sukker
1 håndfuld rucola
lidt balsamico edikke
lidt olie

Peberfrugterne skæres i mindre stykker - ca. 2 x 4 cm og tomaterne halveres.
De lægges på en bageplade og drysses med salt og tomaterne drysses let med lidt sukker.

Bages ved 200 grader i 20 min til de beynder at tage farve.

Lægges i et fad og sprinkles med lidt balsamico edikke og olie. Rucolaen blandes rundt med peberfrugterne og tomaterne.

Der kan evt. også serveres lidt feta i tern til.

Klar til servering!

Tortillas med oksekød, guacomole, ris og grøntsager

1 pakke hvede tortillas

400 g hakket oksekød
1.   enten en pakke tacokrydderier og 1 dl vand
2.   eller 1 fint hakket løg
1 fed hvidløg
2 tsk spidskommen
3 spsk tomatpure
1½ dl vand
1 okseboullionterning eller maggiterning
peber
chili

1. Kødet brunes på panden og når det er brunt tilsættes tacokrydderiet og vandet og det simrer i 10 min. - det var den nemme løsning.

2. Løg og hvidløg svitses på panden og det hakkede kød tlsættes. Når kødet er brunt tilsættes spidskommen, chili - efter smag,boullionterningen, tomatpure og vand og det hele simrer i 10 min. Smages til med peber og evt. salt.
- det var løsningen fra bunden af....

Tilbehør:
1 dl jasminris
2 dl vand ½ tsk salt
Vandet med salt bringes i kog og risene tilsættes når vandet koger. De koger ved svag varme under låg i 12 min og står derefter under låg i 12. min uden varme.

Snittet iceberg salat ca. 1/5 salat hoved
6 tomtaer i tern
1/4 agurk i tern
1 rød snackpeber i tern
1 dåse majs - eller 2 dl. frosne majs
revet ost - cheddar eller anden revet ost

Guacomole Se opskrift under tilbehør.

1 pose tortillachips
100 g cheddar ost
Varmes i et fad i ovenen til osten er smeltet.

Tortillaerne varmes - ca 1 min. ved fuld effekt i microovnen.

De fyldes med det ønskede fyld - mulighederne er mange, men her er inspiration til noget....