søndag den 9. juni 2013

Grillet laks med tomat topping

Vi skulle grille laks forleden dag. Jeg lavede så den her dejlige tomattopping som jeg blev inspireret af på aktivtræning.dk. Jeg har dog lavet om på sammensætningen og krydderitilsætningen, så den er blevet a la Olga.

Toppingen giver en rigtig dejlig smag til laksen og giver den et meget sommerligt præg.

Til 5 personer
4 laksestykker
3 skiver daggammelt brød i små tern
1 håndfuld pinjekerner
1 lille bundt basilikum
2 store fint hakkede tomater
2  finthakkede forårsløg
2fed presset hvidløg
saften af 1 citron
2 spsk olie
3 dl cremefraiche
finthakket dild, persille og purløg
Små nye kartofler
Salt og peber


Hak brødet fint, og bland det med tomat, pinjekerner, basilikum, citronsaft, olie, forårsløg, hvidløg samt salt og peber. 

Rør det hele til en tyk masse. Læg laksen på et stykke tyk staniol og læg tomattoppingen ud over hele laksens kødside.

Varm grillen rigtig godt op, og læg laksen på grille - den skal nu have ca. 20-30 minutter ved jævn indirekte varme -_altså ingen direkte varme kul under laksesiden.

Lav imens krydderurtesaucen ved at blande finthakket krydderurter med cremefraiche, lidt citronsaft samt salt og peber.

Kog til sidst de nye kartofler, så de stadig har bid, og servér dem og saucen til laksesiden.