mandag den 31. august 2015

Mini Cupcakes grundopskrift

I weekenden lavede jeg 200 mini cupcakes til en kollegas bryllup. De blev rigtig fine og gode, så det var en dejlig oplevelse.

Jeg havde lavet 4 forskellige mini cupcakes, som min kollega og hans kommende brud prøvesmagte. Derefter valgte de 2 slags, som de gerne ville have 100 af hver.

De 4 cupcakes var:

Chokolade/chokostykker med jordbærfrosting

Citron/marcipan med lakridsfrosting

Gulerod/kanel med citronfrosting

Blåbær/hvid chokolade med bormbærfosting


Jeg lavede alle cupcakes ud fra samme grundopskrift:
125 g smør
125 g sukker
125 g mel
2 æg
½ tsk salt
½ tsk vanille
½ dl mælk
1 tsk bagepulver

Chokolade cupcakes:
Tilsæt 4 spsk kakao og 200 g hakket mørk chokolade

Citron cupcakes:
Tilsæt citronskal fra en økologisk citron samt saft fra citronen og 200 g revet marcipan

Gulerods cupcakes:
Tilsæt 1 tsk kanel og 4 fintrevne gulerødder

Blåbær cupcakes:
Tilsæt 2 gode håndfulde friske blåbær og 200 g hvid hakket chokolade.


Varm ovnen til 200 grader og lægs cupcake formene i bageformen.

Smelt smørret og rør mælken i. Pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, sukker, salt, vanille og bagepulver i en anden skål. Hæld væsken i lidt ad gangen og rør dejen til den er helt jævn og glat. Bland dine ønskede smagsvarianter i.

Hæld dejen i forme og bag 5 - 10 minutter, hvis det er mini cupcakes eller 10.15 minutter hvis det er almindelig størrelse cupcakes.


Frosting grundopskrift:
300 g philidelphia flødeost neutral
250 g smør
300 g flormelis


Jorbærfrosting:
Smag til med jordbæraroma fra special købmanden og et par friske mosede jordbær

Lakridsfrosting:
Smag til med lakridssirup og lakridspulver, til den ønskede smag er opnået

Citronfrosting:
Tilsæt citronskal og citronsaft til den ønskede smag er opnået

Brombærfrosting:
Smag til med knuste tørrede brombær og lidt vanille


Når kagerne er helt afkølede pyntes de med frosting og evt. krymmel elller hvad man nu har lyst til.












Her et billede af de 4 prøve varianter inden der er kommet frosting på....



tirsdag den 25. august 2015

hybenmarmelade med citron og vanillie

Sidste weekend var vi på stranden og en lille sidegevinst var, at der så mange dejlige hyben, at jeg blev nødt til at få familien til at hjælpe mig med at plukke hyben, så vi kunne få lavet noget dejligt marmelade.

Det blev en super lækker marmelade, som stærkt kan anbefales....

Du skal bruge:

1 kg hybenskaller, ½ liter vand, 400 g sukker, 2 økologiske citroner,1 vaniljestang eller en stang kanel, Atamon.

Fjern først blomst og stængel med en lille kniv, skær frugterne midt igennem fra blomst til stilk og skrab de hvide frø ud med skaftet af en teske eller spidsen af kniven. Hold fingrene væk fra øjnene, du kan nemlig ikke undgå at få lidt frø på hænderne, og de virker som kløpulver.

Vask citronerne og riv skallen med juliennejern.

Kog hybenskallerne med vand, citronskal, en flækket vanijestang og saften af de 2 citroner i 20 minutter under låg.

Tilsæt sukker kog videre i 15 minutter uden låg. Skum marmeladen. Skyl glas og låg i kogende vand med 1 tsk Atamon.

Hæld marmeladen på glas og luk straks glassene.



fredag den 21. august 2015

Bananbrød/kage med chokolade

Dejlig banankage til de sidste modne bananer i skålen, så de ikke går til spilde....

Du skal bruge:

3 modne bananer
100 g blødt smør
2 spsk græsk yoghurt eller skyr
1 æg
155 g rørsukker
1½ tsk. vanillesukker
130 g mel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/2 tsk salt
50 g mørk chokolade


Skræl og mos bananerne.

Rør bananer, æg, smør, græsk yoghurt/skyr, rørsukker og vanillesukker sammen til en lind dej.

Rør mel, bagepulver, natron og salt i dejen.

Hak chokoladen og vend den i dejen.

Fordel dejen i en smurt aflang form (26 x 11 cm).

Bag bananbrødet ved 175 grader i ca. 50 minutter.

Lad brødet køle helt af, inden du tager det ud af formen.



lørdag den 15. august 2015

Syltede sommergrøntsager

De dejlige sommer grøntsager smager også dejligt til vinter, så det er nu de skal syltes og gøres klar til vinterens mørke og kolde måneder.

Til 3 mellemstore sylteglas brugte jeg:
Syltelage:
4 dl eddike
3 dl vand
3 dl sukker

3 store tsk hyldeblomstsalt
1/3 af 1 pose med syltekrydderier - sennepsfrø, peberkorn og chili
3 kviste frisk timian

2/3 blomkålshoved i små buketter
1 squash i skiver
1 skål fuld af små tomater
5 små nye danske løg i kvarte
3 store fed hvidløg i skiver
2 snackpeberfrugter i skiver




Ingredienserne til lagen koges op til sukkeret er smeltet.

Grøntsagerne lægges i lag i de rengjorte glas.

Der lægges en timiankvist i hvert glas og der drysses hyldeblomstsalt og syltekrydderier ud over grøntsagerne.

Hæld syltelagen over grøntsagerne og luk glassene.

Grøntsagerne skal nu trække i lagen - gerne 1 måneds tid, men man kan sagtens spise af dem efter et par dage...





lørdag den 8. august 2015

Karamelmousse

En dejlig blød og cremet mousse med en dejlig smag af karamel uhmmmm.....


Du skal bruge:

Til karamellen:
50 g glukose
65 g sukker
15 g smør
11/4 dl piskefløde 


Til moussen:
3 blade husblas
2 cl vand
25 g sukker
2 æggeblommer
2½ dl piskefløde


Karamel:
Kom glukose i en lille gryde, og smelt det ved svag varme.

Tilsæt sukker, og lad blandingen karamellisere til en smuk mørkgylden farve. Tilsæt smør, og lad det
smelte.

Tilsæt straks derefter den lunede piskefløde. Lad det koge sammen til en ensartet karamel.

Du skal bruge 190 g til moussen. Resten af karamellen kan du bruge til at pynte med.


Mousse:

Udblød husblassen i en stor skål med koldt vand.

Kog vand og sukker sammen til en sirup. Kom æggeblommer i en skål. Brug en elpisker og hæld den
varme sirup over i en tynd stråle under konstant piskning.

Tilsæt den udblødte og knugede husblas, og lad det smelte i den varme blanding. Stil eventuelt skålen
over et varmt vandbad, og rør, indtil husblassen er smeltet.

Tag skålen væk fra vandet, og pisk blandingen, til den er skummende og afkølet.

Tilsæt de 190 g karamel. Pisk fløden til let skum, og vend den derefter i. Fordel straks moussen i glas eller skåle.

Pynt med resten af karamellen og friske bær. jeg serverede også hvide chokoladebrud med lakrids til....





fredag den 7. august 2015

Bruschetta

På en varm sommerdag, hvor man måske ikke lige er så sulten er det her en perfekt spise...

Man kan jo også lave dem som forret, appetizer eller som tilbehør til en god gang pasta....

Du skal bruge;

dag gammelt italiensk brød
tomater - mine var fra drivhuset
lidt olivenolie
presset hvidløg
salt og peber
1 lille håndfuld friske basilikumblade
revet ost

Skær brødet i tynde skiver
skær tomaterne i små tern og bland dem i en skål med olie, hvidløg, salt, peber og basilikum klippet i mindre stykker.

Læg brødskiverne på en bageplade med baagepapir.

Bred tomaterne ud over brødene og drys med revet ost.

Bag brødene i ovnen ved 200 grader - gerne med grill.

Giv dem ca. 10-15 minutter - til osten er gylden.

Server et med lidt skinke eller bresaola til...




onsdag den 5. august 2015

Pesto kartofler

Jeg fik lavet de dejligste kartofler...

Ny danske kartofler kogt med skræl og derefter vendt i en hjemmelavet pesto -uhmmm det er lige sagen....

Du skal bruge:
nye kogte danske kartofler
pesto - se opskrift her

Kog kartoflerne i let saltet vand til de er møre.

Lav pestoen imens kartoflerne koger.

Vend de rygende varme kartofler med pesto og server straks.........