fredag den 20. maj 2011

Hvedeknopper

Ja så skulle der spises hveder i går. Jeg bagte 2 slags hveder - her komme opskriften på den ene slags..

Og de smagt himmelsk - lidt søde og med smag af kardemomme - de udkonkurrerer til en hver tid bagerens...

18 stk
2 dl lunken mælk
50 g gær
100 g smeltet smør
2 æg
40 g sukker

3 knivspidser fint salt
1 tsk stødt kardemomme
450 g hvedemel

1 æg til pensling

Smørret smeltes og mælken tilsættes når smørret er taget fra varmen -  gæren udrøres heri.

Mælken tilsættes æg, sukker, kardemomme og salt og melet æltes langsomt i.

Dejen æltes til den er blød og smidig.

Hæver et lunt sted i minimum en time men gerne længere.

Bollerne lægges i en smurt bradepande helt tæt, så når de hæver vokser de sammen.

Pensles med æg.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter til de er gyldne.



Jordskokke chips

Jeg gravede lige nogle jordskokker op i haven i dag - de var godt nok begyndt at skyde igen, men der er masser af dem, så det gjorde ikke noget at der røg nogle skud...

Jeg brugte ca. 10 jordskokker, som jeg vaskede og skrællede og skar i papirstynde skiver på mandolinjernet.

I en sauterpande varmede jeg noget rapsolie op, som jeg tjekkede med en tændstik (den ende uden svovl) og når det syder omkring tændstikken er olien varm nok. -  jeg hældte  ca. 1½ cm olie panden.

De tynde skiver jordskokker blev kogt i hold og lagt på køkkenrulle så olien kunne dryppe af.

Da de var dryppet af og afkølede dryssede jeg fint salt over.

Uhmmm de smagte altså godt...