Jeg synes at den her kyllingeret så meget lækker og rustik ud, så den skulle prøves. Jeg må indrømme at jeg næste gang vil lave den uden ansjoser, da de smager meget af fisk og det bliver for meget for min smag.
Til 4 personer
1 spsk rapsolie
6 ansjosfileter, afdryppede
3 fed hvidløg, grofthakkede
400 g cherrytomater eller en dåse flåede hakkede tomater
3 spsk blandede marinerede oliven, uden sten - dem havde jeg ikke lige..
2 spsk kapers (hvis saltede, så skyllede)
8 kyllingeoverlår, udbenede og uden skind
1 lille bundt basilikum, uden stilke
Salt og peber
Start med at tænd ovnen på 180°.
Varm olien i en tykbundet gryde. Kom ansjoser og hvidløg i og steg forsigtigt i 2-3 minutter, til ansjoserne smelter, men hvidløget endnu ikke har taget farve.
Tilsæt tomater, oliven og kapers og skru ned for varmen. Lad det simre i 5 minutter.
Tilsæt kyllingelårene og vend dem rundt i tomatmassen. Læg låg på gryden og skru ned for blusset. Lad retten simre i 15 minutter, hvorefter der røres rundt, så kyllingestykkerne er dækket af sauce.
Lad retten simre i yderligere 20 minutter. Lad retten køle af et par minutter, inden basilikumbladene røres i. Krydr med salt og peber og server med gremolata og frisk pasta til.