Jeg besluttede at de skulle langtidsteges i selskab med en god øl - jeg brugte en julebryg, der var tilovers fra jul...
til 4 personer:
2 svineskanke á ca. 1 kg pr. stk
3 gulerødder i grove skiver
1 pastinak i grove skiver
1 løg i både
frisk timian
2 laurbærblade
1 julebryg
salt og peber
Sværen på skankene ridses i tern og det hele saltes godt.
Skankene sættes i en bradepande med lidt vand i bunden og krydres med salt og peber.
Sæt dem nederst i ovnen på 180 grader og lad dem stege i ½-1 time. Kom så urterne ved og læg grøntsagerne omkring kødet sammen med krydderierne. Hæld øllet ved. Kan skankene ikke stå op, vendes de efter den halve stegetid. Steg skankene videre, til kødet let slipper benet - i alt skal de stege 2¾-3 timer.
Stegeskyen med øllet jævnes til en sovs.
Ved servering skæres kødet først fra benene og derefter i skiver. Servers med kartofler og en god salat til.