fredag den 26. juni 2015

Gulerødder bagt i appelsinjuice

Jeg prøver hele tiden at finde på nye og spændende måder at tilberede mine grøntsager på, så det ikke bare bliver det samme hver gang.

Denne gang blev det til gulerødder bagt i appelsinjuice, hvilket varmt kan anbefales.

Jeg brugte:

Nye hele fine gulerødder - de skal ikke være for grove - ellers skal de skæres i mindre stykker
1 dl appelsinjuice
salt

persille til pynt

Skyl og rens gulerødderne.

Læg dem i et ovnfast fad og hæld appelsinjuice hen over.

krydr med salt.

Bag dem i ovnen i ca. 25 minutter til de er møre - de skal stadig have lidt bid.

Server med frisk persille.