tirsdag den 27. september 2011

Tomatris - eller spanske ris med marineret kylling og grøntsager

I dag havde jeg lyst til at lave nogle anderledes ris - så jeg kom i tanke om de spanske... De smager dejligt krydrede og er et fantastisk tilbehør til kylling.

Jeg serverede marineret kylling og grøntsager til.

5 dl ris
 6 dl stærk hønse eller grøntsagsbouillon
1 dåse flåede hakkede tomater 
2 spsk tomatpure
1 løg
2 fed hvidløg
Lidt oregano
1 tsk groft salt

Skær løget i tern og svits hviløg og løg i olien - når løgene er gennemsigtige tilsættes risene og de steger med i et par minutter.

De flåede tomater, tomatpure, boullion og salt tilsættes og det hele røres godt rundt, til alt er blandet.

Blandingen koges op og derefter skrues der ned for blusset og risene småkoger i 15 minutter. Derefter slukkes der for varmen og risnen hviler i minimum 15 minutter.

Jeg marinerede 500 g kyllingeinderfilet i:

2 spsk olie
1 spsk soya
1 tsk sødsoya
1 tsk sød chilisauce
1 fed hvidløg
salt og peber

Kyllingefiletterne trækker i marinaden iminimum 1 time og steges derefter på en varm pande til de er gennemstegte og sprøde.

Servers sammen med tomatrisene og frisk skårne grøntsager.

Der kan evt rives lidt parmesan over risenen - det smager fantastisk..



6 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Har lavet disse ris og du har ret de smager fantastisk!!Blev meget overrasket over hvor gode de blev, selv manden spiste mere ris end kød. Kan virkelig anbefales. Tak for opskriften!
    Mvh.
    Majse

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen - det er altid dejligt når man bliver positivt overrasket

      Slet
  3. Hej.
    Hvilke ris bruger du? Er det basmati?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej jeg brugt faktisk almindelige parboiled ris - men jeg tænker at man stort set kan brug alle slags ris... :-)

      Slet
  4. Kan man mon komme chorizo i risene?
    Mon det harmonerer med kyllingen?

    SvarSlet