fredag den 20. december 2013

Rugboller med chokolade og nødder

Forleden lavede jeg disse sunde snackboller, som er gode til det lille mellemmåltid....

De skal laves over to dage, så man skal lige huske at forberede sig på det...

Fordej:
10 g gær
3 dl koldt vand
200 g hvedemel - måske 100 - 200 g mere mel - jeg synes at de blev meget flade og det kan reddes med mere mel i dejen ;-) - tjek når det hele er rørt sammen og vurder om der skal mere mel i....
200 g rugmel

150 g skårne rugkerner
100 g hørfrø
65 g solsikkekerner
5 dl kogende vand

220 g mørk chokolade, grofthakket
15 g havsalt
5 g maltsirup
2 tsk kakao
200 g hakkede hasselnødder og mandler

Rør gæren ud i det kolde vand og ælt melet i. Lad fordejen stå tildækket ved stuetemperatur natten over (mindst 10 timer). 

Hæld rugkernerne i en anden skål og hæld 5 dl kogende vand henover - lad dem stå og trækker natten over.

Dag 2
Ælt fordejen sammen med kerner, salt, maltsirup og kakao. - Jeg brugte min røremaskine. Tilsæt til sidst
chokoladen og ælt dejen kort, til chokoladen er godt fordelt i dejen.

Hak hasselnødder og mandler. Det skal ikke være helt fint pulver, men en blanding af nøddestykker og lidt
finere hakkede nødder.

Hæld de hakkede nødder op på en tallerken eller lignende og dyp hver bolle i nøddeblandingen inden den sættes af på en plade med bagepapir. - brug en ske da dejen er meget flydende.

Bollerne efterhæver i 2 timer.

Tænd ovnene på 250 grader. Når ovnen er varm, skruer du ned på
200 grader og sætter bollerne midt i ovnen. 

Bag bollerne 30-35 minutter til de er gennembagte og nødderne er gyldne.

Opbevar dem i en lukket plastikpose eller tætsluttende dåse.