I går da det var søndag trængte jeg til at lave noget nemt, så jeg begyndte at læse Jamie Oliver opskrifter i Jamies italien. Jeg faldt hurtigt over den her opskrift som jeg så lavede til familien...
Dejligt nemt og og hurtigt - og lige noget efter min smag ..... ;-)
Til 4 personer skal du bruge:
450 g spaghetti
friskkværnet salt og peber
150 g mandler
1 fed hvidløg
4 store håndfulde frisk basilikum
150 g frisk revet parmesan
rapsolie
600 g cherrytomater delt i halve
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Tørrist mandlerne på en pande og hak dem groft i en minihakker/foodprocesssor.
Blend derefter basilikum og hvidløg for sig og rør dem sammen med mandlerne bagefter.
Rør parmesanen ned i blandingen sammen med et godt skvæt olie.
Tilsæt tomaterne til det hele er arbejdet godt sammen.
Smag til med salt og peber.
Vend pestoblandingen i den varme pasta og server varm.