mandag den 27. december 2010

Marcipan og nougat trekanter

Så er der lige de simple marcipansnitter

100 g marcipan
100 g nougat
lidt mørk chokolade til overtræk
guld flager til pynt

Marcipanen rulles ud i et par mm tykkelse mellem 2 stykker bagepapir og deles i 2 lige store stykker.

Nougaten som er rørt blød, smøres ud på det ene stykke marcipan og det andet lægges oven på.

Stykket pensles med mørk chokolade og drysses med guldflager.

Skæres i mindre trekanter.


Træstamme med nougat, marcipan og madelkrokant

100 marcipan
100 g nougat

til mandelkrokanten skal der bruges
50 g mandelflager
50 nougat
50 g mørk chokolade
lidt mørk chokolade til overtræk

Mandelflagerne ristes gyldne.
Nougaten og chokoladen smelte over vandbad og de ristede mandler tilsættes.

Chokolademassen hældes ud på et stykke papir i en flade på ca. 10 x 15 cm.
Når massen er kølet af og stivnet skæres den i 2 lange rektangler på 5 x 15 cm.

Marcipanen og nougaten skaæres ligeledes i rektangler med de samme mål i ca 1 cm tykkelse.

De 3 slags rektangler lægges oven på hinanden og overtrækkes med mørk chokolade og pyntes med krymmel eller lignende.


Mokka kugler og træstamme

Mokka kuglerne er også en af de ting der skal være der når der laves kofekt hjemme hos os.

Jeg laved en dobbelportion, for så er der både til kugler og til at rulle sammen med ren marcipan til en træstamme.

100 g marcipan
1 tsk nescafe pulver
1½ tsk kakao
1 - 2 tsk kaluha eller orangelikør

Alle ingredienser æltes sammenog de rulles til små kugler.

100 g mørk overtrækschokolade
Smuttede mandler - lige så mange som der er kugler

Chokoladen smeltes over vandbad  og kuglerne overtækkes. Når de er sat af på et stykke bagepair sættes mandlen forsigtigt i - hviler til de er helt tørre.

Opbevares i en tætsluttende dåse i køleskab.



Til træstammen skal der bruges

100 g marcipan
100 g mokkamasse

marcipanen rulle til en flad rektangel melle 2 stykker bagepapir.
Mokkamassen smøres ud over og det hele rulles sammen til en roulade.

Over tækkes med mørk chokolade og pyntes med krymmel eller ligende.