lørdag den 24. september 2011

Foccacia med hvidløgssmør

Forleden dag skulle vi bare have noget nemt - jeg lavede tomatsuppe med den her dejlige foccacia til -inspireret fra arla.dk.

2 spsk olie
550 g hvedemel
2 tsk groft salt
25 g gær
4 dl vand - håndlunt

Fyld
50 g smør - smeltet en smule 
små fed hvidløg
2 spsk friske krydderurter -  rosmarin , timian og oregano eller 1 tsk tørrede urter

Vand til pensling
1½ spsk havsalt

Olie, mel, salt, vand og gær kommes i en skål. D æltes med dejkroge i ca. 5 min. eller i hånden i ca. 10 min.

Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i ca. 40 min - eller 1 minut i microvn.

Hak hvidløgsfedene fint og rør dem sammen med krydderurterne i smørret.

Kom den hævede dej i en oliesmurt bradepande. Bred dejen ud med melede hænder.

Lav små huller i dejen og fordel kryddersmørret i dem.

Lad dejen efterhæve ca. 20 minutter.

Pensl med lidt koldt vand og drys saltet ud over dejen.

Bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter til brødet er gyldent.


Tomatsuppe med suppehorn

Du skal bruge:

25 g smør
løg i grove stykker
2 fed grofthakket fed hvidløg
2 store gulerødder i mindre stykker
2 dåser hakkede tomater
2 tsk tørret basilikum
2 tsk tørre oregano
1 liter grønsagsbouillon
1¼ tsk groft salt
friskkværnet peber
2 tsk sukker

200 g minisuppehorn

Smørret smeltes i en stor tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
Svits løg og hvidløg i ca. 1 min.

Tilsæt resten af ingredienserne og kog ved svag varme og under låg i ca. 20 min. eller til gulerødderne er møre.

Blend suppen i mindre portioner med en stavblender til suppen er glat.

Bring atter suppen i kog.

Tilsæt pasta og kog suppen ved svag varme og under låg i yderligere ca. 10 min. - rør af og til. Pastaen skal være mør, men ikke blød.

Smag tomatsuppen til og server straks med foccaccia til.