En af sommerens dejlige spiser er altså efter min mening jordbærgrød.
Jeg var så heldig forleden, da jeg lige skulle i Føtex efter arbejde havde de 3 bakker jordbær for 10 kr.
Så jeg købte lige 12 bakker jordbær og skyndte mig hjem og kogte jordbærgrød og jordbærsyltetøj.
Til jordbærgrøden brugte jeg:
3 kg jordbær
30 spsk sukker
12 spsk maizena
5 dl vand
Jordbærrene renses og lægges i en gryde med de 5 dl vand.
Gryden sætte til at koge og jordbærrene koger i ca. 5 minutter til bærren bliver bløde og der kommer en masse saft.
Sukkeret tilsættes og koger med et minut yderligere.
Maizenaen oplyses i vand til en flydende masse og hældes i den kogende grød under omrøring. Grøden bliver nu tyk og er klar til at hælde op i en skål.
Serveres med fløde til - uhmmmm......