Forleden weekend grillede jeg den her flæskesteg - den blev super god og havde de fineste sprøde svære - uhmmmm
Stegen skal have 30 minutter pr. halve kilo stegen vejer - dvs. en steg på 2 kilo skal have 2 timer.
Stegen skal grilles under låg ved indirekte varme-
Rids sværen - endelig ikke ned i kødet men kun i fedtkanten.
Gnid salt ned mellem ridserne.
Krydr resten af stegen med salt og peber.
Jeg gjorde det, at jeg lagde stegn med sværen nedad i de første 10 minutter over direkte varme. Så åbner sværene sig lidt og det er nemmere af få gnedet saltet godt ned mellem sværene.
Derefter blev den vendt om og grillet i små 2 timer ved indirekte varme. De sidste 10 minutter skruede jeg godt op for varmen og sværene boblede lystigt op....