Den her opskrift er inspireret af de mange opskrifter der ligger rúndt på de forskellige blogs - nemlig en kage i microbølgeovnen.
Min yngste datter trængte forleden desperat til chokoladekage, så nu måtte det prøves.
I en stor kop der kan tåle at komme i microovnen blandes:
4 spsk mel
2 spsk sukker
2 spsk kakao
½ tsk bagepulver
derefter:
1 æg
3 spsk mælk
3 spsk flydende margarine
Det hele blandes til en ensartet masse.
Koppen sættes i microovnen i 3 minutter på fuld styrke 900 watt - kagen hæver ud over kanten.
Lad kagen køle lidt af i koppen og vend den derefter ud på tallerkenen.
Jeg skar den i skiver ca. 2½ cm og pyntede med lidt kakaoglasur.
En god kage i en håndevending og til at stille den lækre sult..