tirsdag den 23. december 2014

Olgas mandel kanel småkager

Forleden dag komponerede jeg disse dejlige småkager, det kan jo være de bliver et nyt bidrage til juletraditionerne...

Du skal bruge:
125 g smør - stuetemperatur
100 g mel
100 g mandler
75 g sukker
1 spsk kanel


Tag 75 g mandler og blend dem fint til mandelmel. De sidste 25 g hakkes lidt grovere end mandelmelet.

Bland mel, sukker og kanel og smulder smørret i melblandingen. tilsæt mandelmelet og de hakkede mandler og ælt det hele sammen til en fast dej.

Læg dejen i køleskabet i en times tid.

Rul dejen ud på et bord drysset med mel og stik kager ud i de ønskede forme - jeg lavede hjerter, stjerner og juletræer.

Læg kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kagerne midt i ovnen ved 200 grader til de bliver sprøde og gyldne.