ca. 24 stk.
Mørdej
150 g koldt smør
250 g hvedemel (ca. 4 dl)
75 g flormelis (ca. 1½ dl)
1 æg
Vandbakkelsesdej
3 dl vand
150 g smør
150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
4 sammenpiskede æg
1 portion kagecreme
Vanillecreme
½ portion kagecreme
2 dl piskefløde
lidt ekstra vanille
Kaffecreme
½ portion kagecreme
1 tsk nescafe opløst i lidt vand
1 dl piskefløde
lidt flormelis
Pynt
flormelis
Mørdej
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt flormelis og saml hurtigt dejen med et æg. Lad dejen hvile tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
Vandbakkelsesdej
Vandbakkelsesdej
Bring vand og smør i kog i en tykbundet gryde. Kom melet i på én gang og rør dejen godt sammen, til den slipper gryde og ske.
Kom dejen i en skål og lad den køle lidt af. Rør, lidt efter lidt, 1½ dl af de sammenpiskede æg i dejen. Tilsæt evt. resten af de sammenpiskede æg - dejen skal kunne formes til toppe.
Sæt 24 toppe af dejen på plader med bagepapir.
Rul mørdejen ud til en firkant. Skær ud til 24 små firkanter (7 x 7 cm). Læg en firkant oven på hver vandbakkelsestop.
Bøj hjørnerne af mørdejen ind under vandbakkelsesdejen.
Bag bollerne midt i ovnen - én plade ad gangen til de er godt gyldne. Luk ikke ovndøren op de første 20 min. af bagetiden, da bollerne ellers let falder sammen.
Vanillecreme
Pisk fløden til skum og vend den i kagecremen og tilsæt evt. lidt mere vanille, så den får en god smag af vanille.
Kaffecreme
Pisk fløden til skum og vend den sammen med den opløste kaffe i crmen.
Klip hul i siden på bollerne og sprøjt cremen ind i bollerne med en sprøjtepose.
Sigt til sidst flormelis over bollerne.