onsdag den 23. april 2014

Kyllingefrikadeller i ovn

Her kommer så lige opskriften på sunde kyllingefrikadeller - jeg bager dem i ovnen i stedet for at stege dem, da det sparer fedtstof og stegeos ;-)

Du skal bruge:

1 løg i tern
1 fed hvidløg
1 æg
400 g hakket kyllingekød 5% fedt
40 g (4 spsk.) grovvalsede havregryn
1/2 dl skummetmælk
60 g champignon
et bundt frisk timian 
salt og peber


Rør kødet med salt. Tilsæt peber, hakket frisk timian, løg, havregryn, æg og de hakkede kantareller. Rør
farsen og tilsæt mælken lidt af gangen. Farsen har godt af at stå i køleskabet i ½ times tid. Form frikadellerne og læg dem på en bageplade med bagepapir og steg dem i ovnen i ca. 35 min ved 180 grader.


mandag den 21. april 2014

Surdejs brød med købt surdej

I Netto havde de forleden surdej fra Tørsleff  som spotvare - den købte jeg. Jeg synes at det var et dejligt alternativ til den lange process det er, at bygge en surdej op selv.

Jeg valgt at følge opskriften bag på dåsen - den lyder sådan her...

Du skal bruge:
150 g surdej
½ pakke gær
½ liter koldt vand - jeg endte med at tilsætte 1½ dl, da jeg syntes at dejen manglede vædske
0,2 dl olie
540 g hvedemel
240 g rugmel
15 g salt

Bland surdejen med vand og gær tilsæt herefter mel og olie.

Ælt dejen i 10 minutter , når der er 2 minutter tilbage tilsættes saltet og dejen æltes færdig.

Dejen hæver tildækket i minimum 2 timer. Form til 2 - 3 brød og lad brødene hæve 1 time igen.

Tænd ovnen på 260 grader og sæt et fad med vand i bunden af ovnen.

Bag brødene ved 220 grader i ca. 25 - 35 til de er gyldne og sprøde.




søndag den 20. april 2014

Brownie med karamel og banan

Den her opskrift stødte jeg på på siden idylidyl.dk.

Jeg blev nødt til at prøve den, da den så yderst lækker ud - så her kommer opskriften...


Du skal bruge:
115 g smør
120 g mørk chokolade
150 g sukker
2 æg
150 g mel
1 tsk bagepulver
1 banan i små tern
5 store tsk karamel
3 store tsk karamel - oven på kagen

1/4 liter piskefløde pisket med 3-4 tsk karamel


Smelt smør og chokolade i en gryde. Pisk imens sukker og æg luftigt.
Bland mel og bagepulver og sigt det i æggemassen.
Kom chokolade og smør blandingen i og rør det godt sammen.

Kom halvdelen af dejen i et lille fad, og kom karamellen på i klatter. Fordel det en smule. drys banantern ud over.

Kom resten af dejen på og frodel karamel i små klatter igen. 

Bages i ca 20 min ved 200 grader

Serveres med karamelflødeskum - eller alternativt is til.



fredag den 18. april 2014

Karamel på dåse

Dulche de leche - eller bare karamel - uhmmm det er en rigtig lækkerbisken.

Du skal bruge:
1 dåse kondenseret mælk
1 gryde med vand

Dåsen koges i vand under låg i 4 timer - der skal altid være vand i gryden ellers sprænger dåsen - har ikke selv prøvet det, men har fået det fortalt.

Når dåsen har kogt i 4 timer sættes den til afkøling.

Dåsen åbnes og du har den dejligst karamel til at smøre på brød bruge i kager, til is - ja kun fantasien sætter grænser....



tirsdag den 15. april 2014

Rungstedkage

En Rungstedkage - eller gærkringle er en af de rigtig gode minder fra min barndom - og det er en af mine yndlingskager - hmmm dem har jeg vist mange af, men den her er bare super god.........


Du skal bruge;

300 g mel
200 g smør
2 spsk sukker
2 æg
50 g gær
1 spsk vand

Remonce
100 g smør
100 g sukker
1 tsk vanillesukker
200 g revet marcipan

æg til pensling
perlesukker


Melet smuldres med smørret og sukkert tilsættes.

Gæren røres ud i lunkent vand og tilsættes sammen med de sammenpiskede æg-

Dejen æltes godt sammen.

Halvdelen af dejen rulles ud og lægges i en smurt form.

Fordel fyldet ud over dejen.

Rul resten af dejen ud og skær den i strimler på 1 cm i bredden.

Flet strimlerne over fyldet.

Stil kagen til hævning et køligt sted i mindst 1 time - gerne længere.

Pensl kagen med æg og drys med perlesukker.

Bag kagen på miderste rille ved 200 grader i 20 - 25 minutter - ovnen skal være varm fra start.





søndag den 13. april 2014

Peberfrugt pesto

Når vi har været i Italien har jeg spist den dejligste pesto lavet på peberfrugter. Forleden besluttede jeg mig for , at jeg sagtens kunne lave den selv så det gjorde jeg - og den blev rigtig lækker

Jeg brugte:

2 store skiver syltede peberfrugter
100 g ricotta
20 g revet peccorinoo
lidt hvidløgssalt
1 tsk sukker
salt

Alle ingredienserne blendes sammen til en en lind pesto.

Smager fortrinligt med grissinier til.



lørdag den 12. april 2014

Saltim Bocca

Det her er en af mine yndlings retter - bestiller det ofte når jeg er på italiensk restaurant...

Du skal bruge:
Kalvekød i tynde skiver
friske salvie blade
parmaskinke
mel
smør til stegning
salt og peber
lidt hvidvin

Kalvekødet bankes så fladt som muligt - jeg brugte en halvliters plastikflaske med vand - det virker fint....

Kødet skæres i passende portions stykker og krydres med salt og peber.

Salviebladene lægges på kødet og der lægges et stykke parmaskinke oven på - sættes fast på kødet med en kødnål.

Kødstykkerne vendes i mel og steget på panden i smeltet smør til det er gyldent og sprødt.

Lige inden kødet er færdigt tilsættes et skvæt hvidvin, som lige damper af på panden - bruges som skysovs til kødet bagefter...


fredag den 11. april 2014

Saltede mandler og hasselnødder

Der er ikke nogen bedre snack en saltede mandler - jeg prøvede derfor også at lave det samme med hasselnødder, meen jeg synes at de blev lidt for fremtrædende i smagen og  de smager ikke helt så godt som mandlerne....

Du skal bruge:
3 1⁄2 spsk groft salt
2 dl kogende vand
200 g mandler


Opløs saltet i det kogende vand og tilsæt mandlerne. 

Stil dem tildækket i 15 min. 

Lad mandlerne dryppe af i en sigte.

Fordel dem på en plade med bagepapir. 

Bag mandlerne midt i ovnen. Server de salte mandler lune - eller kolde.





mandag den 7. april 2014

Tempurastegte fiskefileter

De her tempurastegte fiskefiletter er det tætteste jeg kommer på min barndoms fiskepinde.

Jeg ved godt at det er mærkeligt at sammenligne en meget lækker hjemmefanget fiskefilet med barndommens fiskepinde, men der er altså noget om snakken.

Fiskefiletterne dyppet i tempuradej og friturestegt i olie, giver altså lige med det samme minder om de her fiskepinde - som jo slet ikke var som dem man kan få idag - jeg gætter på at det var en slags tempuradej de var dækket af.

De var virkelig delikate og det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem - nu begynder der jo også nok snart at komme friske fisk med hjem igen, når min mand tager ud og dykker.

Nå men opskriften har jeg fundet i Hermans aftensmad og den kommer her:

500 g fiskefilet
100 g hvedemel
1 spsk bagepulver
½ tsk salt
1 dl koldt vand
4 isterninger
olie til friturestegning

Skær fisken i aflange stykker.

Bland mel og bagepulver, tilsæt salt og tilsæt vand lidt efter lidt, men pisk ikke for hårdt. Tilsæt isterningerne og lad dem smelte en smule ud i dejen.Rør forsigtigt i dejen til isen er smeltet.

Varm olien op i en gryde, til den syder omkring en tændstik.

Vend fiskestykkerne i dejen lidt ad gangen og friter dem gyldne og sprøde. Tag fiskene op af gryden og lad dem dryppe af på fedtsugende papir - krydr med salt.






fredag den 4. april 2014

Tomat/svampe omelet

En dejlig nem opskrift på en let ret, der kan anvendes på mange måder - det kan både være til et hovedmåltid med ristet rugbrød og en god salat til, en frokostret - varm eller kold og den kan også bruges til brunch, som omelet - mange variationer og en meget let ret....


1 bundt forårsløg
1 fed hvidløg
250 g brune eller almindelige champignon
150 g skinke i strimler (kan undværes)
1 tsk. rapsolie
4 æg
200 g ost 10+
1½ dl skummetmælk
salt og peber
500 g blandede tomater

Frisk basilikum


Skær forårsløg i små skiver. Rens champignoner, og skær dem i kvarte.

Sauter løg og hvidløg i 1 tsk. olie. Når de er bløde tilsættes champignoner. Det hele  simre med ca. 5 min. Læg champignoner og løg i en smurt tærteform. Drys skinke strimler henover.

Pisk æggene let og bland dem med revet ost og mælk, lidt salt og friskkværnet peber. Hæld æggemassen hen over løg og champignoner. Vask og halver tomaterne. Læg dem ned i massen.

Bag tærten ved 200 grader i 50 min. Skru evt. lidt op for varmen de sidste 5 min., hvis tærten ikke allerede er blevet let gylden. Lad tærten afkøle lidt, inden du skærer den ud.

Drys med lidt klippet basilikum inden servering.



tirsdag den 1. april 2014

Karamel småkager

Disse småkager faldt jeg over forleden dag - de er super nemme at lave og smager skønt.


Ingredienser:

100 g smør

1 dl sukker

1 spsk vanillesukker

1 spsk lys sirup

2 dl hvedemel

1 tsk bagepulver

Tænd ovnen på 200 grader

Rør smør og sukker blødt. Tilsæt resten af  ingredienserne og saml det til en dej.

Rul 2 lange pølser , ca 2-3 cm tykke og læg dem på en plade med bagepapir.

Bag i ovnen i ca 10 minutter - dejen skal flyde ud og blive karamelbrun.

Tag dem ud af ovnen, skær i passende stykker imens de stadig er varme. Lad dem køle af på pladen.