torsdag den 23. maj 2013

Mini calzoner

En dejlig variant af pizza - og fantisk at have med i madpakken....

Dej:
50 g gær
3 dl lunkent vand
3 spsk olie
½ tsk salt
450 g mel

Gæren røres ud i det lunkne vand. Olie og salt tilsættes. Melet æltes i til dejen ikke klistrer på fingrene mere.
Hæver i min. ½ time, men gerne den tid det tager, at hæve til dobbelt størrelse.

Tomatsauce
1 fint hakket løg
1 stort fed hvidløg
lidt olie
1 dåse hakkede flåede tomater
1 tsk oregano
1 tsk basilikum
1 maggiterning
peber
½ tsk sukker

Løget og hvidløget svitses i olien til de er gennemsigtige. De hakkede tomater tlsættes sammen med maggiterningen og krydderierne. Det hele simrer i ca. 15 min.

Fyld
200 g skinkestrimler
tomatsauce
revet ost

Når dejen er hævet, deles den i 20 "boller som hver rulles flade.

På den ene halvdel af den udrullede dej placeres fyldet - lidt tomatsauce lidt skinke og lidt ost - endelig ikke helt ud til kanten...

Den ubrugte del af dejfladen foldes over fyldet og den trykkes godt sammen i kanterne - evt. rulleskanten sammen.

Bages i en varm ovn - ved 250 grader i ca. 20 minutter til minipizzaerne er gyldne.

Serveres med en god salat eller grøntsager i stænger...