En dejlig småkage til kaffen......
Opskriften er inspireret fra DanSukkers hjemmeside
ca. 40 stk
225 g smør
3 3/4 dl hvedemel
4 tsk vanille
3/4 dl fløde
Fyld
200 g hasselnødder
1 1/2 dl Lyst Muscovadorørsukker
1 æggehvide
2 tsk vand
1 spsk stuetempereret smør
Bland smør, mel og vaniljesukker sammen til en grynet masse. Tilsæt fløden, og saml dejen
hurtigt.
Læg dejen i en plasticpose, og lad den hvile i køleskabet i en halv time, gerne natten over.
Mal nødderne, og bland dem med sukkeret, æggehviden og vandet, og rør, til dejen er jævn. Tilsæt smørret.
Rul dejen ud på et stykke bagepapir til en størrelse på ca. 30 x 50 cm. Læg fyldet ovenpå.
Fold dejen ved hjælp af papiret, så den ligger dobbelt.
Skær først dejpladen igennem på langs og skær derefter strimler på en centimeters tykkelse, som lægges på en bageplade med bagepapir.
Bages midt i ovnen ved 225° i ca. 12 minutter til de er gyldne. Lad dem køle af på pladen.