lørdag den 10. januar 2015

Bitz Avocado bagt med æg

For en gangs skyld kommer jeg til at bringe en opskrift på en ret, som jeg nok aldrig selv vil lave igen - men hey, måske kan andre lide den. så er det jo synd ikke at bringe den.

Til min frokost har jeg fået bagt avocado med æg en af opskrifterne fra Bitz Stor Kur, du kan finde alle opskrifter til kuren på www.mad.tv2.dk

Du skal bruge:
1 avocado
1 æg
salt og peber
krydderier- lidt chili eller hvidløgsalt eller andet du kan lide
hakket persille

Halver avocadoerne og tag stenen ud.

Del ægget og læg blommen i den ene halvdel af avocadoen og hviden i den anden.

Drys med krydderier og bag avocadoen i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Drys frisk persille over.


Bitz oksekød med sesam og skyr


Jeg er startet på Bitz Store Kur - jeg er så heldig at være udtaget til at være en del af det kontrolpanel, som Christian Bitz bruger i de programmer, der bliver vist på TV2, så jeg er top motiveret og synes at det er en spændende fase i mit liv, hvor der forhåbentlig kommer til at ske noget i forhold til mig og mit vægttab.

En af retterne i den forgange uge var denne dejlige oksekødsret med sesam. Du kan finde den originale opskrift på mad.tv2.dk

Du skal bruge:
0,5 stk. løg
0,5 fed hvidløg
150 g hakket oksekød
0,5 stk. chili - jeg brugte 1 spsk sød chilisauce
1 spsk. sesamfrø
1 spsk. ketchup - jeg vil nok næste gang jeg laver retten bruge tomatpure
3 spsk. skyr
0,5 stk. peberfrugt
frisk basilikum
salt
peber

Hak løget og hvidløget fint og steg dem i en dyb pande, til løgene bliver gennemsigtige. Tilsæt hakket oksekød.

Steg til kødet bliver brunt tilsæt derefter chilisauce sammen med sesam og ketchup/tmatpure. Lad det simre i cirka 10 minutter.

Tilsæt basilikum, og smag til med salt og peber.

Skær peberfrugten i små tern. Anret på en tallerken, og kom skyr og peberfrugt på toppen.