onsdag den 7. august 2013

Hyldeblomstlikør

Ja en anden ny ting jeg skulle prøve i år er hyldeblomstlikør - nu laver jeg altid hyldeblomstsaft, så hvorfor ikke prøve med en likør.....

Du skal bruge:
1 flaske vodka
blomsterne fra 6 store skærme
skallen af 2 økologiske citroner
4 store spsk honning
2 vanilliestang

Vodkaen hældes over hyldeblomsterne uden stilke og trækker i 2 - 4 dage i et stort tæt lukkende glas.




Efter at det har trukket, hældes vodkaen gennem et kaffefilter
Lad det stå at dryppe af lige så stille og forbered imens ingredienserne til likøren.

Når vodkaen er dryppet igennem tilsættes citronskal, honning og vanillestænger.

Likøren trækker i en måned og derefter filtreres citronskal og vanillestænger fra.