mandag den 29. august 2011

Hindbærsorbet

Hindbærsorbet er en klassiker hjemme hos os når der skal laves isdessert. Den er dejlig frisk og passer godt sammen med mange forskellige is. - og så er den røde farve helt fantastisk..

400 g hindbær
1 spsk citronsaft
1 dl vand
125 g sukker

Sukkersirup:
Bland sukker og vand i en gryde og lad blandingen koge i 2 minutter til sukkeret er smeltet - tilsæt citronsaften.

Sirupen afkøles til stuetemperatur.

Hindbærrene blendes og sies gennem en sigte, så alle kernerne er siet fra.

Bland hindbærpuren med sukkersirupen.

Tænd for ismaskinen og hæld blandingen i - sorbeten skal køre i ca. ½ time. lægges derefter i en isboks med tætsluttende låg og opbevares i fryserne til den skal serveres.

her serveret sammen chokoladeis og pistacieis i en marcipankurv......