fredag den 29. juli 2011

Nye kartofler fra haven

Der er nu ikke noget så dejligt som nye kartofler fra haven - i øjeblikket graver jeg jævligt kartofler op til aftensmaden, men det er de første der himmelske! - og så med en god smørklat på...

Da vi kom hjem fra ferie i Toscana, var det noget af det første jeg gjorde - altså at grave de nye kartofler op, så vi kunne få dem sammen med en god omgang grillet mad.

Det her var dagen s resultat og det smagte himmelsk..


Koldskål med jordbær og flødeskum

En af sommerens musts er koldskålen - og den skal helst være hjemmelavet...

1 liter kærnemælk
2 dl A38 eller tykmælk
4 pastauriserede æggeblommer
2 - 4 spsk sukker alt efter hvor sød man vil have den
2 tsk vanillie

Tilbehør:
flødeskum
jordbær
kammerjunkere

Æggeblommerne piskes gtil en god æggesnaps med sukkeret. Vanillien tilsættes.

Kærnemælk og tykmælk tilsættes og det hele balndes godt.

Sættes koldt indtil servering.

Ved servering tilsættes jordbær i skiver, kammerjunkere og en klat flødeskum....uhmmm det er bare sagen.