lørdag den 25. august 2012

Roulade med hindbærcreme

Jeg skulle have kage med på arbejdet og den skulle helst ikke sætte dig FOR meget på sidebenene, så jeg valgte at lave en "fedtfattig" kage - ved godt at det e,r at omgås sandheden lidt, men sparet på fedtstoffet er der da...

Sukkerbrødsbunde:
3 æg
125 g sukker
1 spsk vand
50 g mel
50 g kartoffelmel
½ tsk hjortetakssalt

200 g frosne hindbær
lidt sukker
2 blade husblas
1½ dl piskefløde
1½ dl græsk yoghurt 2 %



Æggene piskes luftige med sukkeret og vandet piskes i.

Mel, kartoffelmel og hjortetakssalt vendes i æggemassen med en dejskraber, til dejen er luftig og glat.

Dejen hældes ud på et stykke bagepapir i en aflang firkant.

Bages ved 225 grader i 5 minutter - den skal lige akkurat være bagt.

Et stykke bagepapir drysses med sukker og den færdigbagte kagebund vendes med det sammen over på bagepapiret, hvor den stilles til afkøling.


Hindbærrene koges op med lidt sukker og jævnes med husblas - jeg brugte 2 blade husblas til 200 g bær og sukker efter smag.

Husblassen blødte jeg op i koldt vand i 5 minutter. Derefter smeltede jeg den over vandbad og rørte den i de varme hindbær. Hindbærmassen køles helt ned inden den skal vendes i flødeskummet.

Pisk fløden til skum og vend den græske yoghurt i og til sidst bærrene.

Hindbærmassen smøres udover kagebunden og den rulles stramt sammen og pakkes ind i bagepapiret.

Hviler i køleskab i 1 times tid inden servering - kan også sagtens hvile natten over og serveres næste dag.