søndag den 3. april 2011

Ny side på min blog....

Jeg har lagt en ny side på min blog...

Den viser min anden lille hobby - ud over mad, nemlig at male malerier...

Kig ind under fanen  MALERIER hvis du har lyst til at se, hvad jeg har lavet over vinteren...

Chili con carne med jasminris

Så er jeg hjemme igen efter 4 dejlige forårsdage i Prag, hvor træerne blomstrer og det hele er lysegrønt og bare lige lidt mere forår end her - der er noget at glæde sig til...

I aften står den på chili con carne - måske inspirerert af de lidt tunge vinterretter man får i Prag, den her er inspireret fra Jamie Olivers opskrift.....

500 g hakket oksekød
2 dåser flåede hakkede tomater
1 stor dåse tomatpure
1½ dl vand
1 stort fed hvidløg
1 stort løg i tern
2 dåser kidneybeans i vand - jeg havde kun en så jeg brugte den og 1 dåse bakede beans uden tomatsaften..
1½ tsks pidskommen
½ tsk kanel
1 tsk sambal orlek
1 spsk sød chilisauce
evt mere chili alt efter hvor stærk man vil have den
1 tsk sukker
salt og peber
1 maggitern
Olie

6 dl vand
3 dl jasminris
1 tsk salt

creme fraiche

Løg og hvidløg svitses i olien og spidskommen, sambal orlek og sød chilisauce tilsættes. Kødet kommes i og brunes i krydderierne. Når kødet er brunet tilsættes kanel, vand, maggitern, salt og peber, tomatpure og flåede tomater.

Smages til med salt, peber og chili og koger under låg i 1 time til 1½ time.

Vandet til risene bringes i kog og tilsættes salt og ris. Risene koger i ca. 15 minutter, hvorefter der slukkes for blusset og risene står fortsat under låg i 15 minutter.

15 minutter inden servering tilsættes bønnerne, som koges igennem så retten er gennemvarm.

Chili con carnen servers med jasminrisene og en god klat creme fraiche på toppen.