I går komponerede jeg denne æblekage, den blev rigtig dejlig - jeg elsker smuldredej på toppen af kager, så det her var lige sagen..
Til en lille bradepande:
4 æbler - skrællet og skåret i tern
100 g sukker
100 g brun farin
100 g fint hakkede mandler
200 g margarine
100 g marcipan
250 g mel
2 tsk bagepulver
1½ dl mælk
3 æg
Smuldre dej
100 g mel
100 g smør
40 g sukker
Margarinen smeltes og piskes sammen med sukkeret - både det hvide og det brune. Æggene piskes i et ad gangen.
Mandlerne røres i og mel, bagepulver og mælk piskes i skiftevis lidt ad gangen.
Æbler og marcipan i små klumper vendes i dejen.
Dejen læggges i en smurt bradepande og bager i 15 minutter ved 200 grader midt i ovnen.
Imens laves smudlredejen.
Smørret skæres i mindre klumper og nuldres med mel og sukker til det er en klumpet masse - det skal ikke hænge sammen.
Når kagen har bagt de 15 minutter lægges smuldredejen hen over og kagen bager yderligere i 15 minutter til den er bagt færdig og smuldredejen er sprød og gylden.