onsdag den 31. juli 2013

Naan brød

De her brød bagte jeg til at serversammen med en kold agurkesuppe - de smager vildt godt og det er bestemt ikke sidste gang jeg bager dem, som tilbehør til min mad...

Til små 5 brød.

2 1/2 dl lunt vand
650 g hvedemel
30 g gær
1 dl yoghurt naturel
1 æg
100 g smeltet smør
10 g salt
10 g sukker

Rapsolie
tørrede krydderier, salt,

Bland vand, gær, yoghurt, æg, smør salt og sukker godt sammen i en skål.

Tilsæt mel og ælt til dejen er glat og smidig.

Lad dejen hæve tildækket i 2 timer eller hvis du er i tidsnød kan du hæve dejen i microovnen - det gjorde jeg...

Hæld dejen ud på en meldrysset bord, skær den i 5 stykker.

Form stykkerne til aflange brød med en tykkelse på ca. 1 cm.

Giv dem nogel gode dryp olie, jævn det ud med hænderne og drys krydderier over.

Bag dem i ovnen i ca. 15 minutter ved 250 grader, gerne på en bagesten.

De skal blive flot brune på overfladen og stadig være bløde indeni.