Jeg faldt for noget tid siden over den her opskrift på en dejlig"daddelkage", som kan bruges med god samvittighed til at stille den lille lækkersult....
Jeg synes at den er rigtig god og man føler at man får noget syndigt, som bare ikke feder på samme vis, som hvis man havde spist et stykke kage.
Du skal bruge:
400 g dadler
60 g mandler
40 g cashewnødder - jeg brugte paranødder
1 banan (100 g)
60 g havregryn
40 g ruggryn
6 tsk kakaopulver
6 æggehvider - eller 3 æg
90 g skyr
Tænd ovnen på 200 grader
Dadlerne udstenes og kommes i en gryde med 2 dl vand og koges. Bananen kommes i sammen med dadlerne og det hele blendes..
Når dadlerne er begyndt at blive bløde kommes der yderligere 1-2 dl vand i, hvorefter havre/ruggryn kommes i gryden sammen med kakaopulver og røres godt rundt.
Når det hele er blandet og er blevet til en god grød, tages det af varmen.
Mandler og nødder kommes i en blender og hakkes til små grove stykker.
De tilsættes i blandingen sammen med skyr og det hele røres godt igen.
Æggehviderne tilsættes en efter en, og der røres godt !
Det hele kommes i en bradepande beklædt med bagepapir.
Bages i ovnen i ca. 30 - 40 minutter.
Efter de 30 minutter tages bradepanden ud, og kagen skæres forsigtigt ud i små tern (mundrette stykker) og vendes på hovedet i bradepanden igen, med et godt mellemrum mellem hinanden.
Kommes i ovnen igen i 20-25 min.
De er rigtig gode til at stille lækkersulten og så er de tilmed sunde...