mandag den 26. september 2011

Farsbrød med timian, bagte frugter og kartofler

Den her opskrift er inspireret fra arla.dk, men jeg har lavet den om til det jeg lige havede ved hånden og brugt lidt andre krydderier og i det hele taget lavet den lidt på min måde.

Farsbrød
600 g hakket svinekød , fx skinkekød
1½ tsk groft salt
1 zittauerløg i små tern
friskkværnet peber
1 dusk frisk timian klippet i mindre stykker
æg
1 dl mælk
4 spsk hvedemel
1 pakke bacon

Frugt
4 nedfaldsæbler i tern
250 g svesker i halve  - jeg brugte også tørrede abrikoser da jeg ikke havde så mange svesker
1 spsk fintrevet citronskal
1 tsk groft salt
2 dl grønsagsbouillon
25 g smør i mindre stykker
1 håndfuld mandler

Kartofler
1 kg kartofler i små tern
rapsolie
 groft salt (drys efter bagning)

Rør det hakkede kød med salt til kødet er sejt (ca. 1 min.). Kom løg, krydderier og æg i. Rør mælken i lidt efter lidt. Rør melet i til sidst. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.

Skær æblerne i mindre tern og bland dem med svesker, abrikoser, mandler og citronskal.
Læg farsen i et ovnfast smurt fad og form den til et lille brød. Læg baconstykker ovenpå.

Læg frugtblandingen i siderne af farsbrødet og hæld bouillonen ved og fordel smør over frugterne. Sæt fadet ind i ovnen ved 225 grader og bag retten færdig, ca. 50 minutter til 1 time.

Skær kartoflerne i mindre tern og vend dem i en bradepande i rapsolie. Bag dem i ovnen sammen med farsbrødet til de er gyldne og sprøde.