mandag den 28. marts 2011

Spaghetti carbonara á la x-factor

I fredags skulle hele familien i parken og se x- factor finalen,så vi skulle hurtigt ud af døren.
Jeg lavede en hurtig carbonara, der lige passede med hvad der var i køleskabet.

Jeg kogte 1½ håndfuld spaghetti

3 æg
2½ dl piskefløde
50 g revet gryere
salt og peber - meget peber

basilikumblade og revet parmesan til pynt og lidt saltflager

Æg, fløde og gryere, salt og peber piskes sammen.

Når spaghettien er kogt og vandet er hældt fra hældes fløde/æggeblandingen over spaghettien og der vendes rundt indtil æggene er begyndt at stivne.

Serveres med basilikumblade og revet parmesan og evt. lidt saltflager.
Man kan også tilsætte lidt skinkestrimler, men det havde jeg ikke lige....



Det var rigtig sjovt at være inde at se finalen - det er et kæmpe show og en stor oplevelse for både børn, unge og os voksne!

Kyllingespyd med grøntsager i kokos og ris med quinoa

500 g kyllingefilet

marinade:
1½ dl kokosmælk
1 spsk soya
1 spsk sød chilisauce
2 fed hvidløg

1 rød peberfrugt
1 stort rødløg
træspyd

Sauce:
2½ dl kokosmælk
1½ dl vand
½ hønseboullionterning
1 spsk soya
1 fed hvidløg
1 spsk chili sauce
salt og peber

½ squash
150 g champignon
5 tomater

2 dl parboiled ris
1 dl sorte quinoa
6 dl vand 1½ hønseboullionterning

Marinaden til kyllingen røres sammne og kyllingefileterne skæres i mindre stykker, som lægges i marinaden. Kyllingen trækker i minimum 1 time og gerne længere.

Peberfrugten og løget skæres i mindre stykker til at sætte på spyddene.

Kyllingen sættes på spyddende, som har trukket i vand - så de ikke bliver alt for sorte. Kødet sættes skiftevis med løg og peberfrugt.

Champignon, tomater og squash skæres i mindre stykker og lægges i et smurt ildfast fad. Vand, kokosmælk og krydderier blandes og hældes over grøntsagerne.

Vandet og hønseboullionterning sættes til at koge og når de koger tilsættes ris og quinoa, som koger ved svag varme i 15 minutter og står og trækker i 15 minutter.

Spyddende lægges på en rist over det ildfaste fad og sættes i en varm ovn med varmluft og grill og grilles ved 200 grader i 20 min - vendes efter 10 min.

Grøntsagerne stå ca. 10 minutter længere i ovnen og kyllingen sættes lige ind igen de sidste par minutter så de er varme ved servering.

Serveres med ris og quinoa og friske grøntsager.