Når jeg har rugbrød til overs (hvilket jeg ofte har) bruger jeg det til rugbrødschips.
Du skal bruge:
gammelt rugbrød
hvidløgssalt
Skær rugbrødet i tynde skiver og del det i passende stykker.
Læg rugbrødstykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med hvidløgssalt.
Rist rugbrødschipsene i ovnen under grill til de bliver gyldne og lidt mørke i kanterne.
Når de er ristet på den ene side vendes de og drysses igen med hvidløgssalt og ristet derefter færdige.
Husk at holde godt øje med dem, da de hurtigt bliver sorte.
Gode til snacks i madpakken og når den lille sult melder sig...