søndag den 18. maj 2014

Pistaciesnitter

Det her er en rigtig søndag kage - super lækker og tæt på at være en af mine yndlings.......


Til 30 snitter skal du bruge (man kan sagens halvere portionen)
450 g mel
150 g flormelis
300 g smør eller margarine
1 æg

400 g pistaciemasse
100 g smør
100 g sukker
1 æg

lidt smeltet mørk chokolade til pynt

Smøret smuldres i melet og flormelis og æg tilsættes og det hele æltes til en ensartet mørdej. Dejen lægges i en pose og hviler i køleskabet i minimum en time.

Pistaciemassen røres sammen med blødt smør, sukker og æg.

Dejen deles i 2 stykker.

Rul det ene tyndt ud så det passer i bradepande. Smør bradepanden godt og læg dejen i bunden.

Smør pistaciemassen ud i et jævnt lag.

Rul den anden halvdel dej ud og læg den som låg over pistaciemassen.

Bag kagen i ovnen ved 200 grader i 25 - 30 minutter til toppen er gylden og sprød.

Lad kagen stå i formen til afkøling.

Skær kagen ud i 30 mindre trekanter er pynt med chokolade striber.

Smager ganske vidunderligt......


Bønnesalat med lynstegt oksekød

En dejlig nem, hurtig og sund aftensmad.....eller frokost....

Til 4 personer
200 g grønne bønner - frosne eller friske
6 store cocktailtomater
1 lille rødløg i tern
1½ dl edamamebønner
 2 spsk rapsolie
1 spsk balsamico eddike
1½ dl kogte belugalinser
salt og peber

4 bøffer af 150 g - det kan bare være en af de billige udskæringer, da kødet skal skæres i tynde skiver

Marinade til kød:
1 tsk balsamico edddike
1 spsk soya
1 spsk sød chilisauce
2 fed hvidløg
½ tsk stødt ingefær
½ spsk rapsolie
salt og peber

Skær bøfferne i tynde skiver.

Bland alle ingredienserne til marinaden og lad kødet trække i marinaden i 1 times tid.

Blancher bønnerne og hæld koldt vand over så de bliver hurtigt kolde.

Skær tomaterne i mindre både.

Bland tomater, bønner, edamambønner, løg og belugalinser.

Hæld balsamico og rapsolie over og drys med salt og peber - bland godt.

Steg kødet et par minutter på hver side på en pande og server til salaten.