fredag den 4. september 2015

Chokoladeroulade med Rom/smørcreme

Jeg skulle have kage med på arbejde i går og lavede 3 roulader - den klassiske med hindbærsyltetøj, en gulerodsroulade med citroncreme og den her vidunderlige roulade med rom/smørcreme.....

Du skal bruge:
100 g sukker
3 æg
1 tsk bagepulver
1 spsk vand
40 g mel
40 g kartoffelmel
2½ spsk kakao

Smørcremen:
125 g smør
200 g flormelis
1 æggeblomme
1 - 2 tsk Stroh Rom - alt efter hvor kraftig romsmagen skal være

Pisk æg, sukker og vand til en luftig lys masse.

Vend alle de tørre ingredienser i  og fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag i en forvarmet ovn ved 225 grader i 5 - 7 minutter, til kagen er gennembagt.

Lad kagen blive på bagepapiret til den skal rulles.

Pisk smør, æggeblomme, flormelis og rom til en ensartet masse.

Når kagen er kold, strøes et nyt stykke bagepapir med sukker.

Vend den kolde kage med bagesiden nedad over på papiret og fjern det gamle bagepapir.

Smør romcremen ud på hele kagefladen.

Rul kagen stramt sammen.

Servers straks eller opbevares i køleskab. Lad gerne rouladen stå uden for køleskabet et par timer inden servering.

Drys evt. med flormelis inden servering.