tirsdag den 3. maj 2011

Pizzasnegle med pikantost og skinke

De her pizzasnegle har mange år på bagen- jeg startede med at lave dem for ca 12 år siden de pigerne var helt små og skulle have børnehaven hjem til fødselsdag. Så fandt jeg på at rulle pizzaen til snegle istedet for - så var den nemmere for de små børnefingre at håndtere. Jeg har jo selv en ide om at jeg har opfundet pizzasneglen, men det er der sikkeret også andre der mener at de har - men dengang jeg startede med at lave dem var der ingen andre der gjorde det - så i hvert fald har jeg opfundet dem i min egen omgangskreds ;-)

50 g gær
4 dl lunkent vand
3 spsk olie
3/4 tsk salt
450 g mel - gerne pizzamel

1 bæger pikantost - jeg tror der 200 g i...
2 pakker skinkestrimler
revet ost - ca. 100 g
lidt oregano til at drysse over

Gæren opløses i det lunkne vand og salt, oæie og mel æltes i.

Dejen hæver mindst i en halv time, men gerne i flere timer.

Dejen rulles ud på et meldrysset bord til en firkant der ca. er ½ cm tyk.

Pikantosten smøres ud over dejen og skinke og ost drysse ud over i et jævnt lag.

Dejen rulles sammen til en roulade og skæres i passende stykker - ca. 21 cm i bredden.

Sneglene drysse med oregano.

De bages i ovnen ved 200 grader i 20 - 25 minutter til de er gylden og sprøde.

Uhmm, jeg elsker dem, ungerne elsker dem og ja alle jeg kender elsker dem....

OG så er det fantastiske at have med i madpakken med en god salat til eller bare nogle dejlige tomater, agurker og gulerødder...