søndag den 9. februar 2014

Rugbrødssnacks

Da jeg skulle lave rugbrød tog jeg 1/3 af dejen fra og lavede de her skønne små rugbrødssnacks - det bliver bestemt ikke sidste gang jeg laver dem...

Du skal bruge:

80 g rugkerner
80 g hvedekerner

Kernerne lægges i blød natten over i 1,5 dl vand

Dagen efter tilsættes:
250 g hvedemel
250 g groft rugmel
150 g havregryn
4,5 dl vand
½ dl mørkt øl
½ dl kærnemælk
1 tsk rugbrødsmalt
2 tsk groft salt
2 tsk mørk sirup
15 g gær
20 g solsikkefrø
20 g sesamfrø
20 g hørfrø

Fyld/pynt
1 håndfuld tørrede tranebær
sesamfrø
hørfrø
100 mørk chokolade

Det hele æltes godt sammen i ca. 10 minutter på røremaskinen. undtaget fyld/pynt.

Dejen hæver tildækket til næste dag.

1/3 af dejen blandes med tranebær, 1/3 blandes med hakket chokolade og 1/3 vendes i en blanding af sesamfrø og hørfrø.

De små snacks sættes med en ske dyppet i koldt vand på en bageplade med bagepapir og bages ved 200 grader i ovnen i 25 minutter.

Opbevares i en lufttæt pose - gode til at fryse.