tirsdag den 28. april 2015

Chokoladebrud med hvid chokolade og lakrids


De her super lækre brud lavede jeg som pynt/ tilbehør til en dessert her i weekenden.


Du skal bruge
150 g hvid chokolade
20 g saltlakrids - jeg brugte lakridssnører klippet i små bidder
2 spsk. frysetørrede røde bær
lakridssirup


Smelt forsigtigt chokoladen i en skål over vandbad eller i microovnen.

Klip lakridserne i små stykker, og fordel dem på et lille skærebræt med bagepapir. Hæld smeltet chokolade over, så lakridsen dækkes. Drys chokoladen med frysetørrede bær og lakridssirup

Sæt skærebrættet med chokoladen i fryseren i 2-3 minutter eller på køl i ca. 20 minutter. 

Tag chokoladen ud og knæk den i stykker, så der dannes små chokoladebrud.



søndag den 26. april 2015

Hvidløgsbrød

Super lækre brød, som kan bruges som tilbehør til diverse retter eller som snack eller forret.

Skær et ciabatteabrød i tynde skiver.

Bland en god klat smør med hakket persille og et fed hvidløg.

Smør brødene med hvidløgsmørret.

Grill brødene i oven til de er gyldne og ristede - ved dem evt. undervejs.



lørdag den 25. april 2015

Salat med flankesteak og vesterhavsost

En dejlig lækker, hurtig og mættende salat

1 flanksteak, ca. 800 g
Salt og peber
2 tsk olie

Balsamicosirup

600 g rucola
200 g Vesterhavsost eller en anden fast ost med god smag

Tilbehør
hvidløgsbrød

Steg kødet et minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg færdigt 5-6 minutter på hver side. - tjek at kødet er rosa inden i eller giv det lidt mere tid på panden.

Skyl og tør rucola og fordel den på et stort fad.

Skær kødet i tynde skiver på skrå på tværs af kødfibrene. Fordel kødet på salaten og dryp med balsamicosirup. Skær tynde skiver af osten og læg flager af den henover. Kværn sort peber på toppen.

Server evt. med hvidløgsbrød til.



tirsdag den 21. april 2015

Panzanella - italiensk brød salat


Her kommer opskriften på den dejligste italienske brød salat....uhmm den er virkelig god.......


Du skal bruge:
200 g daggammelt brød
Oliven
2 tsk kapers
1 kg blandede tomater
1 lille rødløg
1 bundt frisk basilikum
1 fed hvidløg
3 spsk balsamicoeddike
5 spsk rapsolie
300 g cherry tomatoes
40 g parmesan

Del brødet i mindre stykker. Læg det på en bageplade med bagepapir og dryp lidt olie over. Rist brødet i ovnen ca. 15 - 20 minutter til det bliver sprødt og gyldent på overfladen.

Skær de blandede tomater i mindre stykker og skær løget i tynde ringe.

Læg tomaterne og løgringene i et stor fad og fordel basilikumblade ud over - bland det hele godt.

Tag ca. 1/3 af blandingen og put den i en blender og tilsæt balsamico, olie, stænglerne fra basilikummen, hvidløg salt og peber. Blend det hele til en slags pesto.

Tilsæt kapers og olien samt det ristede brød og hæld pestoen ud over. Bland det hele godt sammen.

Del cherrytomaterne i halve og drys dem ud over salaten.



lørdag den 18. april 2015

Oksemørbrad svøbt i bacon og krydderurter

Hjemme hos os elsker vi en god oksemørbrad.

For variation lavede jeg forleden denne her, med hvidløg og en masse frisk timian og bacon svøbt uden om - det bliver ikke sidste gang - nøj hvor smagte den godt....

Jeg lavede en halv mørbrad ,da vi ikke var så mange, og brugte 1 pakke bacon.

Du skal bruge:
1 oksemørbrad til de antal personer i er
bacon - man kan også bruge parma eller serrano skinke
1 god dusk frisk timian - andre krydderurter kan også sagtens bruges
2 fed hvidløg
salt og peber


Gnid kødet med pressede hvidløg, salt og peber.

Læg den friske krydderurter oven på kødet og vikl bacon om så hele kødet er dækket.

Steg i ovnen ved 200 grader i 25 - 30 minutter - hvis den skal være medium stegt.

Skær i 1 cm tykke skiver og server med kartofler, sovs og salat til.....



fredag den 17. april 2015

Boghvedepandekager med banan

De her pandekager bliver dejlige tykke som de amerikanske pandekager vi kender fra brunchbordet.
De er et dejligt sundt slternativ - både som morgenmad eller som en dejlig dessert.

Til 6 pandekager (ca.10 cm i diameter)
1 æg
20 g boghvedemel
1spsk skyr
1/2spsk chiafrø
1banan
1/4 tsk bagepulver
1/4 tsk kardemomme

Mos bananen og pisk den derefter sammen med resten af ingredienserne.

Bages på en varm pande med lidt fedstof - eller uden hvis du har en god slip let pande. - et par minutter på hver dide til de er gyldne. Vendes første gang når der begynder at komme små luftbobler på toppen.

Serveres med bær og frugt skåret i tern, ahornsirup - og evt. Som her med lidt flødeskum/ eller skyr på toppen - flødeskum hvis det er fødselsdag ;-)





onsdag den 15. april 2015

Chokolade med kaffefrosting og måske daim (verdens bedste Chokoladekage)


Den her chokoladekage er lynhurtigt gået hen og blevet min yndlings chokoladekage. - den er dejlig svampet, men ikke så tung at det bliver for meget.

Kaffefrostingen som jeg har lavet i 2 varianter er super lækker - både på den ene og den anden måde.....


Til en bradepande skal du bruge:

300 g chokolade

100 g farin

3 dl mælk

200 g smør

6 æg

300 g sukker

2 tsk vaniliesukker

300 g mel

2 tsk bagepulver


Smelt chokolade, farin, mælk og smør ved svag varme - lad det køle af.

Pisk æg, vaniliesukker og sukker til en luftig og lys masse.

Rør den smeltede chokolademasse sammen med æggesnapsen og tilsæt mel og bagepulver.

Bag kagen i en bradepande (34 x 22 cm) ved 165 grader i 35-40 minutter.


Kaffe-frosting:
Variant 1:

300 g flormelis

3 spsk blødt smør

2 tsk vaniliesukker

4 spsk stærk kaffe 
1 dobbelt daim hakket i små stykker

Pisk alle ingredienserne sammen til en jævn masse.

Smør kaffefrosting over den kolde kage, og drys hakket Daim over.





Variant 2:


300 g flormelis

125g blødt smør

2 tsk vaniliesukker

4 spsk stærk kaffe 


Pisk alle ingredienserne sammen til en jævn masse.

Sprøjt swirls med en sprøjtepose så kagen bliver dækket af rosetter.


Skær kagen i små firkanter inden servering.






søndag den 12. april 2015

påske nougatlagkage

Her kommer så lige påskens dejligste kage.

Jeg blev inspireret af en opskrift på Odensemarcipan.dk, en jeg tilføjede selv råsyltede hindbær - ellers tror jeg at kagen var blevet alt for vammel. Hindbærrene gav lige et friskt pust til den dejlige kage.

Lagkagebunde
3 æg
120 g sukker
1 1/2 spsk. vand
65 g hvedemel
25 g kakao
1/2 tsk. bagepulver

Råsyltede hindbær
250 g frosne hindbær
1 dl sukker

Creme
300 g blødt smør
300 g flormelis
300 g blød nougat i grove stykker
små påskeæg til pynt

Del æggene i hvider og blommer.

 Pisk æggehviderne stive, kom et par skefulde af sukkeret i og pisk hviderne helt seje som til marengs.

Pisk æggeblommerne luftige med vand og tilsæt resten af sukkeret. Pisk æggeblommerne helt lyse til luftigt skum.

Bland mel, kakao og bagepulver. Vend forsigtigt æggeblommerne i hviderne, sigt mellblandingen i og vend det hele forsigtigt sammen.

Smør en springform (18 cm) grundigt med smør og fyld dejen i formen. Bag den ved 175° C (ikke varmluft) ca. 30 minutter, eller til den er gennembagt. Tjek den med en strikkepind, hvis der ikke hænger dej fast på strikkepinden, er kagen færdig.

Tø hindbærrene op og rør dem godt sammen med sukker. Si væden fra - gem til at forynde med vand en anden dag - det giver en dejlig hjemmelavet saftevand.

 Lad kagen køle helt af inden du flækker den på midten, så du får 2 bunde.

Pisk smør og flormelis med en røremaskine i mindst 6 minutter. Kom nougat i og pisk i yderligere 2 minutter.

Start med at drysse et lagkagefad med lidt sukker.

Læg den nederste bund og fordel de råsyltede hindbær over bunden. Fordel 1/3 af nougatcremen på bunden og læg den øverste bund på.

Kom resten af cremen i en sprøjtepose og dekorer både toppen og siderne med resten af cremen. Pynt til sidst med påskeæg.

Sæt kagen koldt og servér samme dag eller dagen derpå.

Den skal ikke servers helt kold fra køleskabet - lad den gerne stå uden for køleskabet i et par timer.





torsdag den 2. april 2015

Karrysild med æbler, kapers og drueagurker


Min gode veninde Doris er rigtig god til at lave dejlige sild til frokostbordet - her er hendes opskrift på karrysild, som jeg synes er virkelig dejlige med søde æbler, sure agurker og salte kapers.....

Dressing:
3 spsk god mayonnaise
Karry efter smag
3 spsk cremefraiche 38%
salt og peber
citronsaft

Fyld:
1 æble (små tern)
2 hårdkogte æg (små tern)
3 syltede asier (aftørres og skæres i små tern)
2 drueagurker (aftørres og skæres i små tern)
1 spsk kapers

4-5 marinerede sild skåret i passende stykker

Skær æbler, æg, drueagurker og kapers i mindre tern.

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen

Bland alle de små tern ned i dressingen og bland sildestykkerne i - lad evt. Sildene trække i marinaden natten over.

Serveres med kogte æg og frisk karse.