onsdag den 23. april 2014

Kyllingefrikadeller i ovn

Her kommer så lige opskriften på sunde kyllingefrikadeller - jeg bager dem i ovnen i stedet for at stege dem, da det sparer fedtstof og stegeos ;-)

Du skal bruge:

1 løg i tern
1 fed hvidløg
1 æg
400 g hakket kyllingekød 5% fedt
40 g (4 spsk.) grovvalsede havregryn
1/2 dl skummetmælk
60 g champignon
et bundt frisk timian 
salt og peber


Rør kødet med salt. Tilsæt peber, hakket frisk timian, løg, havregryn, æg og de hakkede kantareller. Rør
farsen og tilsæt mælken lidt af gangen. Farsen har godt af at stå i køleskabet i ½ times tid. Form frikadellerne og læg dem på en bageplade med bagepapir og steg dem i ovnen i ca. 35 min ved 180 grader.