torsdag den 11. august 2011

knækbrøds snacks med cheddar

Det her er en variation over de klassikse knækbrød - jeg dryssede cheddar over, da jeg elsker ostesmagen - de blev ret gode...
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 tsk bagepulver
3½ dl mel - noget kan erstattes med grovere mel, hvis man har lyst
1,25 dl olie
2 dl vand
2 tsk salt
100 g revet cheddar

Alle ingredienser blandes sammen i en skål - undtagen osten - jeg rørte dem sammen med røremaskinen på dejkroge.

Dejen deles i 2 klumper, som rulles så tynde som muligt mellem 2 stykker bagepapir.
Det øverste bagepapir fjernes og dejen skæres i tern med en klejnespole-

Bagepairet med dejen på lægges på en bageplade og drysse med revet ost og bages ved 200 grader i ovnen i ca. 20 - eller lidt mere - de skal helst være gyldne.

Opbevares i en lufttæt dåse.