mandag den 17. september 2012

Blåbærmuffins og brombærmuffins


Jeg havde lovet min datter at lave blåbærmuffins en dag. Da jeg havde en del brombær i haven blev det til 12 af hver.

Portionen er til ca. 12 muffins - så den skal ganges med 2, hvis der skal laves begge slags muffins.

2 æg
140 g rørsukker eller almindelig sukker
120 g blødt smør
2 tsk. vanillle
170 g mel
2 tsk bagepulver
1 knivspids salt
1 dl mælk
120 g blåbær + 150 g brombær - friske eller frosne
perlesukker

Tænd ovnen på 190 grader.

Pisk æg, sukker, blødt smør og vanille til det er hvidt og luftigt. 

Bland mel med bagepulver og salt i æggemassen. Rør det hele grundigt sammen og tilsæt så mælken. Rør det hele til en cremet dej.

Vend forsigtigt blåbærrene/brombærrene  i dejen, så de ikke går for meget i stykker eller farver dejen helt blå.

Fyld dejen i muffinsforme (fyldes 2/3 op) og drys med lidt perlesukker på toppen - så bliver de ekstra sprøde.