lørdag den 30. juli 2011

Melon/nektarinsalat

Ja jeg kan jo ikke nægte at jeg er glad for melonsalater - i alle afskygninger, så her kommer der en med nektariner - de skulle spises, så det var bare om at få dem brugt til noget...

Futura melon i stænger
Nekatriner i både
blade af basilikum - jeg brugt min specielle kamferbasilikum eller også kaldet african blue, den har en meget karakteristisk smag - både af basilikum og kamfer og lidt parfumeagtig...

Alt blandes i en skål og salaten serveers evt med feta og olie/edikkedressing


Iskaffe med vanilleis og marengs

Iskaffe hører til en af mine favoritter og da vi var på ferie i Toscana fik jeg stort set en hver dag - dog af den mere frosne slags...

Den her er et godt alternativ og samtidig også "dessertagtig"........

Man starter med at lave marengsene:
6 æggehvider
300 g sukker

Iskaffen:
1 liter sødmælk
4 spsk frysetørret kaffe 4 dl kogende vand
2 spsk rørsukker
1 - 2 liter vanilieis
kakaomælk til børnene

Ovnen sættes på 100 grader.

Æggehviderne piskes stive og sukkeret tilsættes lidt ad gangen. Bliv ved med at piske til marengsmassen bliver stiv og skinnende.

Sæt marengsene med ske på bagepapir i mange små toppe.

Bages i 30 minutter - lad dem stå og køle af i ovnen.

Kaffen laves gerne et stykke tid før så den kan nå at stå i køleskabet og køle af.

Mælken og kaffen blendes til kaffen er skummende og blandet.

Fordeles i glas og tilsættes 1 skefuld - eller 2 vanillieis - og en marengs i glasset og et par stykker ved siden af.

Til børnene erstattes kaffen af kakaomælk.

Kan både bruges som desseret eller hyggedrink....




fredag den 29. juli 2011

Nye kartofler fra haven

Der er nu ikke noget så dejligt som nye kartofler fra haven - i øjeblikket graver jeg jævligt kartofler op til aftensmaden, men det er de første der himmelske! - og så med en god smørklat på...

Da vi kom hjem fra ferie i Toscana, var det noget af det første jeg gjorde - altså at grave de nye kartofler op, så vi kunne få dem sammen med en god omgang grillet mad.

Det her var dagen s resultat og det smagte himmelsk..


Koldskål med jordbær og flødeskum

En af sommerens musts er koldskålen - og den skal helst være hjemmelavet...

1 liter kærnemælk
2 dl A38 eller tykmælk
4 pastauriserede æggeblommer
2 - 4 spsk sukker alt efter hvor sød man vil have den
2 tsk vanillie

Tilbehør:
flødeskum
jordbær
kammerjunkere

Æggeblommerne piskes gtil en god æggesnaps med sukkeret. Vanillien tilsættes.

Kærnemælk og tykmælk tilsættes og det hele balndes godt.

Sættes koldt indtil servering.

Ved servering tilsættes jordbær i skiver, kammerjunkere og en klat flødeskum....uhmmm det er bare sagen.



torsdag den 28. juli 2011

Foccacia med saltflager og rosmarin

Den her dejlige foccacia går man aldrig fejl af, hvis der skal servers brød til maden..

Dejen kan både laves aftenen før og koldhæves, eller laves lige før man skal bruge den, jeg valgte koldhævningen denne gang....

12 g gær (25 g hvis den ikke koldhæves)
5 dl lunkent vand
2 spsk olie
2 tsk groft salt
200 g durummel
500 g hvedemel

Oven på brødet:
olivenolie
saltflager
friske rosmarinkviste
groft revet parmesan

Gøren røres ud i vandet, olie, salt og durum tilsættes. Hvedemelet æltes i lidt ad gangen. Dejen skal være fast, men luftig.

Sættes til hævning i køleskabet natten over eller i 1 time under et klæde.

Dejen trækkes ud på et bagepair og trykkes flad til et brød. Dryppes med olie, salt rosmarin og parmesan.

Brødet efterhæver i 30 minutter.

Bages i ovenen ved 225 grader til det er gyldent i ca. 15 minutter.



Sesamcrunch

Den her semsamchrunch smager bare fantastisk. Jeg har fået lavet deni 2 udgave, fordi jeg 1. gang kom lidt for mange sesamfrø i - og resultatet var meget lig med de sesambarer man kan købe blandt andet i Netto - ikke at de ikke smager godt - jeg elsker dem, men det var jo ikke meningen at mine skulle blive sådan.

SÅ jeg lavede en ny portion med mindre sesam i og de blev, som de skulle - hård karamel med sesam i - uhmmm, de smager altså fantastisk - begge udgaver!

200 g sukker
100 g sesamfrø
2 knivspidser salt

Varm sukkeret i en tykbundet gryde indtil det begynder at tage farve - det må ikke blive for mørkt. Når det er smeltet tilsættes sesamfrøene og saltet. Der røres til massen er ensartet.

Karamellen hældes ud på et bagepapir så det kan køle og størkne. Når det er helt koldt og hårdt brækkes det i passende bidder..

Crunchen kan serves sammen med is til desserter, men den kan også bare bruges som en dejlig snack....


tirsdag den 26. juli 2011

Melon/agurkesalat med feta

Det her er en variation over min melonsalat - agurker og meloner er jo i familie med hinanden og derfor klæder de også hinanden godt..

Vandmelon i tern
agurker i halve skiver
basilikumblade
feta

Skær vandmelonen i tern og skær agurken i skiver der halveres.

Anret i et fad og pynt med basilikumblade.

Server feta og en god olie/eddikedressing til....Se opskrift her


Pasta a la saltimbocca

Den her opskrift faldt jeg over på et eller andet tidspunkt og nu skulle den prøves - man skal kunne lide salvie, for det er et stærkt krydderi, som har en meget gennemtrængende smag. Jeg synes at det smager dejligt og det var en dejlig og nem sommerret..

1 pakke parmaskinke, ca. 90 g
olie
450 g kalvekød i strimler (jeg brugte oksekødstrimler)
 3 fed hvidløg i tynde skiver
1 lille håndfuld salvieblade
½ dl masala, sherry el. hvidvin (jeg havde ingen af delene så jeg brugte rødvin)
 salt og peber
1 lille tsk maizena rørt op i vand
revet parmesan
500 g frisk pasta

Kog pastaen i rigeligt, saltet vand, til den er al dente.

Dræn kogevandet fra, men gem lidt.

Klip imens skinken i stykker, og rist den på panden i en smule olie. Kom kødstrimlerne ved og steg det ved meget høj varme, så skinken bliver sprød, og kødet brunes.

Tilsæt hvidløg og salvie, og derefter vin. Lad det lige koge op.

Tilsæt evt. lidt af kogevandet fra pastaen, og smag til med salt og peber.

Jævnes med en lille skefuld maizena rørt op i lidt vand.

Anret med parmesan og server straks.

Server en god salat til.

søndag den 24. juli 2011

Koldhævede durum/fuldkornsboller

Efter pandekagerne lavede jeg en dej, som har hævet natten over i køleskabet, så det blev til dejlige varme boller og pandekager i morges - uhmmm...

Jeg brugte:

25 g gær
7 dl vand
4 spsk olie
4 spsk sukker
1 spsk salt
300 g durum mel
150 g fuldkornsmel
400 g hvedemel

Gæren opløses i vandet, olie, sukker og salt tilsættes.

Derefter æltes durum og fuldkornsmel i.

Halvdelen af hvedemelet tilsættes og derefter køres resten af melet i lidt efter lidt..

Dejen skal ikke være flydende men stadig godt klistret.

Hæves over natten i køøleskabet med film over.

Ovnen tændes på 200 grader og bollerne sættes på bagepladen med en ske.

Bages i 20 minutter - eller til de er gyldne.

Amerikanske pandekager i stakkevis

Vejret indbyder ikke til så mange udeaktiviteter, så i går eftermiddags lavede jeg nogle stakke amerikanske pandekager, så vi kunne nyde dem til morgenmaden i dag - der røg også nogle pakker i fryseren, så vi også kan få glæde af dem nogle andre morgener....

Til ca. 60 pandekager..

4 æg
8 spsk rørsukker
2 tsk vanille
2 tsk kardemomme
8 tsk bagepulver
4 spsk creme fraiche
8 dl mælk
600 g mel

De våde ingredienser piskes sammen og derefter piske de tørre i.

Pandekagerne bages som små klatter på stegepanden, gerne en tefalpande, så skal der nemlig ikke bruges noget fedtstof!

Pandekagerne vendes når de bobler i overfladen og bagepulveret har gjort sin virkning og hævet dem, så de bliver dejlige tykke..

Servers varme med ahornsirup - og hvis de skal være rigtig amerikanske - en smørklat!

De er også klare favoritter til en god brunch!



fredag den 22. juli 2011

Gnocchi med pesto i Toscana

På vores ferie i Toscana købte vi nogle gnocchi i supermarkedet.

Dertil lavede jeg en pesto af frisk basilikum, parmesan, pinjekerner (som er lige så dyre i Italien, som i Denmark), olie, salt og hvidløg.

Opskriften på pesto kan ses under Tilbehør

Det var skønt tilbehør til en grillet kylling.....


søndag den 17. juli 2011

Koldhævede durumbrød

Jeg fik lyst til at bage noget ordentligt brød, så i går aftes satte jeg dej over til nogle durumbrød.

Til 2 brød

7 dl vand
½ pakke gær
½ dl olie
350 g durum mel
250 g italiensk hvedemel Tipo 00
200 g hvedemel
2 tsk groft salt

Gæren opløses i vandet og olien tilsættes. Durum og hvedemel - både almindelig og det italienske køres langsomt ind i dejen og der æltes (jeg brugte dejkroge på piskeriset) i 5 - 10 minutter, så der kommer en masse luft ind i dejen.

Tilsidst tilsættes saltet og der æltes i yderliger 2 minutter.

Dejen stilles dækket med husholdningsfilm i køleskabet natten over.

Næste dag formes der 2 brød - uden at slå luften ud af dejen.

Drysses evt med græskarkerner.

Bages i ovnen ved 250 grader i 25 - 30 minutter til de er spøde og gyldne.

Jeg sætter altid en bradepande med vand i bunden af ovnen, så brødene bages ved damp.



Rocky Road muffins

I Toscana fik vi købt noget uægte nutella og det vagte ikke den store begejstring hos pigerne, så jeg tog det med hjem og brugte resterne i de her muffins..

30 muffins

4 æg
100 g smeltet smør
5 dl mælk
150 g nutella
400 g mel
100 g kakao
250 g sukker
1/4 tsk salt
2 spsk bagepulver
150 g marshmellows klippet i små stykker

Æg, smeltet smør, mælk og nutella blandes og de tørre ingredienser vendes i med en dejskraber.

Tilsidst vendes marshmellows i.

Dejen fordeles i muffinsforme og bages ved 200 grader i ca. 15 - 20 minutter til de er flotte og hævede.

lørdag den 16. juli 2011

Toscanske pizzaer

Ja så var der lige de dejlige pizzaer vi fandt i en lille bjergby.

Tallerkenerne var vist lidt for små, eller også var pizzaerne for store....


Høstanemoner

Hjemvendt fra ferie mødes jeg af dette dejlige syn i min have......

Min yndlingsblomst i fuldt flor................


Hjemme fra Toscana - og en udsøgt toscansk middag.....

Så er hele familien tilbage fra 3 ugers varm ferie i Toscana. Vi har nydt varmen, vandet, poolen, de italienske is, hinanden og ferien i fulde drag og mentalt er vi vist ikke helt parate til den barske hverdag.

Men når man er i Toscana hører der selvfølgelig også godt mad til - ikke at vi synes at vi oplevede de helt store kulunariske udfoldelser, men på vores sidste ophold på en vingård, der hedder Il Greppo fik vi en enestående autentisk toscansk middag lavet af Mama selv i det rustikke italienske landkøkken.



Forretten var en tallerken med pølse, skinke, tomat ost og hvidløgsbrød - ganske enkelt men fantastisk..


Til næste ret - secondi fik vi hjemmelavet pasta med ragu, som havde ståret og snurret i mamas køkken fra ved 6 tiden om morgenen - selvfølgelig med frisk revet parmasan på...


Til hovedret fik vi 2 slags kød der var tilberedt sammen - svine og kalvekød med dejlige krydderier. Som tilbehør var der kogte bønner og zucchinier stegt i hvdiløg og olie..




Til desseret fik vi hjemmelavet italiensk is overhældt med Vino Santo og hjemmelaved biscottier til - uhmmmm.....


Ja det var en dejlig oplevelse at prøve det ægte italienske køkken på nærmeste hold - det kan stærk anbefales...