tirsdag den 30. november 2010

Kartoffelporresuppe

20 kartofler af almindelig størrelse
1 stor porre
2 fed hvidløg
2 hønseboullionterninger
peber
1½ dl fløde - madlavningsfløde eller piskefløde

1 pakke bacon
 creme fraiche

groft brød - jeg serverede havreboller til i dag......Se opskrift under brød

Kartoflerne skrælles og skæres i mindre stykker. Porren renses og skæres i tynde ringe. Kartofler, hvidløg og porrer lægges i en gryde og dækkes af vand. Sættes til at koge og når de har kogt i ca 20 min er de møre. Når de er helt møretilsættes boullionterningen og det hele blendes med en stavblender. Fløden tilsættes og der smages til med salt og peber.

Der kan også tilsættes timian, hvis man vil have en lidt mere krydret smag.

Baconen stege sprød og knækkes i mindre tern.

Serveres med bacon tern og en klat creme fraiche og groft brød.

Klatkager

Igår kogte jeg risengrød til 50 personer. Vi havde klippeklisterdag i min datters klasse og jeg havde lovet at lave risengrød - puha det var hårdt. 14 liter mælk koger ikke så hurtigt, så det tog et par timer eller snarere 2½ time  - det havde vist været bedre at stille den under dynen mens jeg var på arbejde, men det gjorde jeg altså ikke.

Nå, men der var lidt grød til overs, så i dag skal vi have klatkager.

2 tallerkener risengrød - godt fyldte.
2 æg
6 spsk mel
 2 tsk vanille
2 tsk revet citronskal
fedtstof til panden

Alle ingredienserne blandes og dejen steges som klatter på panden.

Serveres med syltetøj og sukker - uhmmm, det er altid dejligt med klatkager!


Oksegryde med kartoffelmos

800 g bøfstroganof kød eller som jeg her brugte kød fra 2 ossobuco stykker
1 løg i tern
2 fed hvidløg i tern
3 store gulerødder i skiver
1 dåse flåede tomater
150 g champignon
1 dl hvidvin
et vred timiankviste
1 tsk paprika
1 tsk salt og  frisk kværnet peber
1½ dl fløde - enten madlavningsfløde eller piskefløde

Kødet skæres i mindre stykker og brunes i lidt fedstof sammen med hvidløg og løg. Når kødet er brunt tilsættes hvidvin, de flåede tomater, gulerødder og champignon og salt og peber.

Det hele står nu og simrer under låg i ca. 2 timer. Inden servering tages timiankvistene op og fløden tilsættes. Retten koges igennem med fløden og er nu klar til servering!

Kartoffelmos
10 store kartofler
3 store gulerødder
4 spsk smør
1½ dl mælk
samges til med salt og peber.

Kartoflerne og gulerødderne skrælles og skæres i mindre stykker. De koges til de er møder - uden salt. Vandet hældes fra og kartofler og gulerødder moses og smør og mælk tilsættes. Der moses indtil mosen er ensartet og uden alt for store klumper. Smages til med salt og peber.

Det her er min store datters yndlings spise - bare der er kartoffelmos til - og hun laver den gerne selv!


Ja der kunne jo godt lige have været lidt grønt på toppen, men det havde vi ikke lige ved hånden!