mandag den 20. december 2010

Oldemors æbleskiver med gær og kærnemælk

Så blev det tid til at få bagt nogle æbleskiver...
Jeg har haft lyst til det hele december måned, men har først haft tid nu - så familien blev inviteret og så bagte jeg 100 æbleskiver..

Den her opskrift er fra min oldemors gamle opskriftssamling og det er altid den vi vender tilbage til, når der skal bages æbleskiver.

Til de 100 æbleskiver brugte jeg:

50 g gær
4 dl mælk
4 dl kærnemælk
1 dl fløde
8 æg
4 tsk sukker
1 lille tsk salt
500 g mel
1 tsk kardemomme - hvis man vil have en kraftigere smag skal der nok 2 tsk kardemomme i
palmin til stegning

Gæren røres ud i mælk, kærnemælk og fløde, som er varmet til det er håndlunt. Æggene deles i blommer og hvider - hviderne i en skål, hvor de kan piskes stive.Væsken tilsættes salt, sukker, kardemomme og æggeblommer og melet piskes i. Hviderne piskes nu stive og vendes i dejen, som nu står og hæver i 1- 2 timer.

Æbleskiverne bages gyldne i en æbleskive pande med palmin eller svinefedt - jeg brugte palmin - det er lugtfrit og dejligt nemt at have med at gøre.



18 kommentarer:

  1. Det ser som dine andre beskrivelser lækkert ud!!! Er det mon også min oldemors opskrift? Stort juleknus til dig og dine fra Pernille

    SvarSlet
  2. Hej Pernille!

    Ja det er også din oldemors opskrift! Den er rigtig god og det er altid dejligt at stå og tænke lidt på den lille gamle dame, mens man vender æbleskiver.

    Også mange julehilsner til jer alle med ønske om en dejlig jul og et godt nytår!

    Kh --- Olga

    SvarSlet
  3. Hej Olga. Kunne du evt. hjælpe os. Min mand prøver forgæves at lave runde æbleskiver, men de blir flade på den ene side. Har du forslag til hvad han evt. gør forkert?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis man har puttet dejen i en sprøjtepose, så kan man vende æbleskiverne halvt og fylde op - på denne måde bliver de helt runde ;)

      Slet
    2. Han skal næsten med det samme blive ved med at vende dem en kvart opsang, indtil den er helt lukket og fylde helt op til kanten.

      Slet
  4. Nej jeg ved ikke hvad det kan være - det er i hvert fald vigtigt at æggehviderne er pisket helt stive og de stadig ligger som små klumper i dejen og ikke er rørt helt ud i dejen - det er dem der er med til at give æbleskiverne fylde og luft.

    Hilsen Olga

    SvarSlet
  5. Jeg tror at æbleskiverne mister formen hvis man kun bruger smør til at stege dem i. Palmin eller svinefedt får dem til at forblive runde.

    SvarSlet
  6. Tak for dejlig opskrift. Jeg har bagt dem i klaret smør og de blev flotte runde og sprøde.

    SvarSlet
  7. Dejligt med alle de gode råd - jeg synes nu ikke at det er det store problem at få dem runde - og ja Inge det gælder om at vende dem hurtigt og hele tiden..... :-)

    SvarSlet
  8. At få æbleskiverne runde er let, steg dem i svinefedt og sørg for at fedtet er meget varm, så dannes der en sprød skorpe i løbet af få sekunder, vend dem så og de er flotte runde med sprød skorpe :-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Glemte at skrive at palmin ikke er egnet til at stege i, det kan ikke brune og det "brænder" ved høj temperatur.
      Se evt. "mine bedste madopskrifter på facebook

      Slet
    2. Ja jeg steger i palmin og det har jeg altid gjort - og det bliver et perfekt resultat.....

      Slet
  9. 1000 tak for denne opskrift. Vi har ledt og ledt... og de er rigtig gode :-)

    SvarSlet
  10. Skal den hæve på køl, eller ved stue temp?

    SvarSlet
  11. Det kunne jeg også godt lide at vide 😀

    SvarSlet