tirsdag den 8. januar 2013

Chokoladekager med blødende hjerte - eller chokolade fondant

Nytårsaftens dessert i 2012 var lige efter mit hoved.

En fantastisk chokolade fondant, med 3 slags is og karamel og karamelsauce til til....

Isene var mokka is, chokoladeis og karamelis........uhmm jeg bliver helt lækkersulten.


Til 4 personer skal du bruge:
100 g mørk chokolade 70%
90 g smør
3 mellemstore æg
120 g sukker
Kornene af 1/2 vanilleestang
40 g hvedemel
4 forme eller metalringe


Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Stil skålen til side.

Smelt smørret i en lille gryde, fjern gryden fra varmen, og tilsæt chokoladen. Rør med
gummidejskraber, indtil chokoladen er smeltet.

Pisk æg, sukker og vanilleekorn, indtil det er lyst og skummende. Tilsæt chokolade-
/smørblandingen, og pisk den i æggemassen.

Sigt hvedemelet, og vend det i.

Smør formene med smør og drys dem med kakao og stil dem på en
bageplade beklædt med bagepapir. Fordel chokoladedejen i formene og stil dem i
fryseren i 1 time.

Forvarm ovnen til 200 grader ved varmluft.

Bag kagerne direkte fra fryseren i 8-10 minutter, så deres indre stadig vil være lækkert og
flydende, når du tager dem ud af ovnen.

Nyd kagerne straks, og som de er, eller server dem med is til.