Viser opslag med etiketten Fedtfattigt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fedtfattigt. Vis alle opslag

lørdag den 2. januar 2016

Rødebedeshots med æbler og ingefær

Vel inde i det nye år står den på nye vaner(igen) eller måske bare en madlede i forhold til tung og fed mad.

I hvert fald vil vi i det nye år prøv at indføre lidt sunde vaner - eksempelvis starte morgenen med et dejligt rødebedeshot.

Har lige prøvesmagt og det smager super lækkert og først tænker man lige - hov hvor blev ingefæren af..., men så kommer der en dejlig indre varme, som holder længe....

Jeg brugte:
3 store rødbeder
4 små æbler
1 stor spsk revet ingefær

Æbler og rødbeder køres gennem en saftcentrifuge og blandes med revet ingefær.

Jeg ved ikke hvor mange shots der er til, men vi er 3 her, der drikker dem og jeg regner med, at der er til ca. 3 dage.



torsdag den 26. februar 2015

Bitz æggesalat

Her kommer en frokostret fra Bitz Store Kur - den originale opskrift kan ses på www.mad.tv2.dk

Du skal bruge
0,5 dl skyr
1 tsk. karry
Ca 5 cm agurk
1 syltet agurk
1 tsk. lage fra syltet agurk
2 spsk peberfrugt
2 stk blomkålsbuketter
1/2 rødløg
2 hårdkogte æg
1 skive rugbrød
salt
peber


Kog æggene, til de er hårdkogte, og lad dem køle af.

skær blomkålen i buketter, kog buketterne i to minutter i let saltet vand og skyl dem i koldt vand.
Skær agurk, peberfrugt, syltet agurk, rødløg, blomkål og æg i små tern.

Rør skyr, karry og lage fra de syltede agurker sammen.

Tilsæt agurk, syltet agurk, grøn peber, blomkål og rødløg.

Vend de kogte æg i til sidst, og smag til med salt og peber. Spis æggesalaten på ristet rugbrød.




fredag den 6. juni 2014

Æggekage med tomater og røget svinemørbrad

En god klassisk gammeldags æggekage - med lidt nyt...

Til 4 personer skal du bruge:

8 æg
250 g røget svinemørbrad
1 bundt forårsløg i tynde ringe
6 friske cocktailtomater
1 dl mælk
salt og peber
rapsolie
en lille håndfuld revet ost
klippet purløg 
karse


Tænd ovnen på 160 grader.

Skær den røgede svinemørbrad i små tern og svits dem på panden i en smule olie. 

Tilsæt forårløgene til svinemørbraden på panden og svits dem sammen i et par minutter.

Slå æggene ud i en skål. Tilsæt mælk og pisk sammen med salt og friskkværnet peber. 

Hæld æggemassen på den varme pande og lad den stivne i panden over svag varme i 10-15 min.

Skær tomaterne i skiver og fordel dem på toppen af æggekagen og drys med lidt revet ost. Stil panden i ovnen og bag æggekagen færdig i ovnen i 10 min., til æggekagen er helt sat og tomaterne er bagte.

Æggekagen serveres, mens den er varm med ristet rugbrød og drysset med klippet purløg og karse.




søndag den 18. maj 2014

Bønnesalat med lynstegt oksekød

En dejlig nem, hurtig og sund aftensmad.....eller frokost....

Til 4 personer
200 g grønne bønner - frosne eller friske
6 store cocktailtomater
1 lille rødløg i tern
1½ dl edamamebønner
 2 spsk rapsolie
1 spsk balsamico eddike
1½ dl kogte belugalinser
salt og peber

4 bøffer af 150 g - det kan bare være en af de billige udskæringer, da kødet skal skæres i tynde skiver

Marinade til kød:
1 tsk balsamico edddike
1 spsk soya
1 spsk sød chilisauce
2 fed hvidløg
½ tsk stødt ingefær
½ spsk rapsolie
salt og peber

Skær bøfferne i tynde skiver.

Bland alle ingredienserne til marinaden og lad kødet trække i marinaden i 1 times tid.

Blancher bønnerne og hæld koldt vand over så de bliver hurtigt kolde.

Skær tomaterne i mindre både.

Bland tomater, bønner, edamambønner, løg og belugalinser.

Hæld balsamico og rapsolie over og drys med salt og peber - bland godt.

Steg kødet et par minutter på hver side på en pande og server til salaten.






onsdag den 23. april 2014

Kyllingefrikadeller i ovn

Her kommer så lige opskriften på sunde kyllingefrikadeller - jeg bager dem i ovnen i stedet for at stege dem, da det sparer fedtstof og stegeos ;-)

Du skal bruge:

1 løg i tern
1 fed hvidløg
1 æg
400 g hakket kyllingekød 5% fedt
40 g (4 spsk.) grovvalsede havregryn
1/2 dl skummetmælk
60 g champignon
et bundt frisk timian 
salt og peber


Rør kødet med salt. Tilsæt peber, hakket frisk timian, løg, havregryn, æg og de hakkede kantareller. Rør
farsen og tilsæt mælken lidt af gangen. Farsen har godt af at stå i køleskabet i ½ times tid. Form frikadellerne og læg dem på en bageplade med bagepapir og steg dem i ovnen i ca. 35 min ved 180 grader.


mandag den 31. marts 2014

Hjemmelavede fiskefrikadeller

Fiskefrikadeller skal være hjemmelavede - i hvert fald her hos mig...(når der er tid ;-))

Du skal bruge
500 g torsk eller sejfilet
1 løg
4 spsk mel
4 spsk rasp
2 æg
2 dl mælk
1 tsk salt og friskkværnet peber

Skær fisken og løget i mindre stykker og læg dem i foodprocessoren samme med salt.

Finddel fisken og løget til den er helt fint.

Tilsæt de øvrige ingedienser og blend til massen er ensartet og fin.

Lad fiskefarsen stå og trække på køl i minimum ½ time.

Steges derefter på panden i lidt fedtstof til de er gyldne på begge sider og gennemstegte.

Serveres med kartofler, remoulade og foretrukne grøntsager.

Smager også fantastiske på en rugbrødsmad dagen efter...



onsdag den 19. marts 2014

Kylling puttanesca

Jeg synes at den her kyllingeret så meget lækker og rustik ud, så den skulle prøves. Jeg må indrømme at jeg næste gang vil lave den uden ansjoser, da de smager meget af fisk og det bliver for meget for min smag.

Til 4 personer
1 spsk rapsolie
6 ansjosfileter, afdryppede
3 fed hvidløg, grofthakkede
400 g cherrytomater eller en dåse flåede hakkede tomater
3 spsk blandede marinerede oliven, uden sten - dem havde jeg ikke lige..
2 spsk kapers (hvis saltede, så skyllede)
8 kyllingeoverlår, udbenede og uden skind
1 lille bundt basilikum, uden stilke
Salt og peber


Start med at tænd ovnen på 180°.

Varm olien i en tykbundet gryde. Kom ansjoser og hvidløg i og steg forsigtigt i 2-3 minutter, til ansjoserne smelter, men hvidløget endnu ikke har taget farve.

Tilsæt tomater, oliven og kapers og skru ned for varmen. Lad det simre i 5 minutter.

Tilsæt kyllingelårene og vend dem rundt i tomatmassen. Læg låg på gryden og skru ned for blusset. Lad retten simre i 15 minutter, hvorefter der røres rundt, så kyllingestykkerne er dækket af sauce.

Lad retten simre i yderligere 20 minutter. Lad retten køle af et par minutter, inden basilikumbladene røres i. Krydr med salt og peber og server med gremolata og frisk pasta til.





onsdag den 22. januar 2014

Kylling med æbler og hytteost

Det her er en yderst lækker opskrift jeg fandt på arla.dk - tilsatte lige lidt hvidløg, da jeg elsker smagen af hvidløg og jeg synes at det ville klæde retten godt...

Til 4 personer skal du bruge:
25 g smør
4 kyllingefileter (a ca. 150 g)
½ tsk groft salt
friskkværnet peber
3 æbler
450 g Hytteost 4%
50 g pinjekerner
1 dl grofthakkede friske basilikumblade
1 spsk fintrevet citronskal (usprøjtet)
1 fed hvidløg i små tern

2¼ liter vand
2¼ tsk groft salt
300 g tørret spaghetti

Smelt smørret gyldent i en pande. Brun kyllingefileterne ca. 1 min. på hver side og drys dem med salt og peber.

Stik kernehuset ud af æblerne med en udstikker. Skær æblerne i tynde skiver. Fordel æbleskiverne i bunden af et smurt fad. Læg de brunede kyllingefileter oven på æblerne. 

Bland hytteost, pinjekerner, basilikum, hakket hvidløg og citronskal og fordel halvdelen af blandingen på de 4 kyllingefileter. Gratiner midt i ovnen.

 Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Kog spaghettien 8-10 min. til den er mør uden at være blød.

Hæld vandet fra spaghettien og bland den med resten af hytteostblandingen. Læg låg på gryden og vent et par minutter inden du serverer.





tirsdag den 1. oktober 2013

Sund kage til den lille lækkersult

Jeg faldt for noget tid siden over den her opskrift på en dejlig"daddelkage", som kan bruges med god samvittighed til at stille den lille lækkersult....

Jeg synes at den er rigtig god og man føler at man får noget syndigt, som bare ikke feder på samme vis, som hvis man havde spist et stykke kage.

Du skal bruge:
400 g dadler
60 g mandler
40 g cashewnødder - jeg brugte paranødder
1 banan (100 g)
60 g havregryn
40 g ruggryn
6 tsk kakaopulver
6 æggehvider - eller 3 æg
90 g skyr

Tænd ovnen på 200 grader

Dadlerne udstenes og kommes i en gryde med 2 dl vand og koges. Bananen kommes i sammen med dadlerne og det hele blendes..

Når dadlerne er begyndt at blive bløde kommes der yderligere 1-2 dl vand i, hvorefter havre/ruggryn kommes i gryden sammen med kakaopulver og røres godt rundt.

Når det hele er blandet og er blevet til en god grød, tages det af varmen.

Mandler og nødder kommes i en blender og hakkes til små grove stykker.

De tilsættes i blandingen sammen med skyr og det hele røres godt igen.

Æggehviderne tilsættes en efter en, og der røres godt !

Det hele kommes i en bradepande beklædt med bagepapir.

Bages i ovnen i ca. 30 - 40 minutter.

Efter de 30 minutter tages bradepanden ud, og kagen skæres forsigtigt ud i små tern (mundrette stykker) og vendes på hovedet i bradepanden igen, med et godt mellemrum mellem hinanden.

Kommes i ovnen igen i 20-25 min.

De er rigtig gode til at stille lækkersulten og så er de tilmed sunde...




onsdag den 9. januar 2013

Torsk i pakker med jordskokker, æbler og porrer




  • Den her opskrift er jeg blevet inspireret af på FDB's hjemmeside "Vi skal spise".

Det er en rigtig dejlig variant af torsk, som jo ikke altid falder i lige god jord - i hvert fald ikke her hjemme.... men jeg synes at den smagte fantastisk og måske endda endnu bedre kold dagen efter til frokost....



Pakker til 5 personer
100 g rugkerner - jeg brugte perlespelt
2 stk porre
200 g jordskokker
2 æbler
30 g smør
4 spsk æbleeddike - jeg undlod dem, jeg var bange for at det blev for surt - smagte dejlig uden...
2 dl koldpresset æblemost

salt og peber500 g torskefilet

  • Dressing
60 g hasselnøddekerner - jeg ristede dem i 5 minutter
1 bundt storbladet brøndkarse
2 spsk koldpresset rapsolie
2 spsk æblecidereddike


  • Tilbehør
groft brød

Tænd ovnen på 150 grader.

Kog perlespelten i letsaltet vand i 20 minutter - sigt vandet fra når de er kogt færdigt.

Snit grøntsagerne i meget tynde skiver.

Smelt smørret og tilsæt grøntsager, most, salt og peber. Lad det simre i 1 minuts tid og tag så gryden af blusset.

Bred store stykker bagepapir ud på bordet og fordel perlespelten og grøntsagerne med væde, så de dækker halvdelen af papiret. Sørg for at der er nogle cm til kanten hele vejen rundt.

Skær fisken i lige store stykker og læg stykkerne oven på grøntsagerne. drys salt og det sidste væde over fisken.

Fold papiret over grøntsagerne og fisken og luk den ved at krølle kanterne sammen - de skal være lukkede så dampen holdes inde i pakkerne.

Bag pakkerne i den forvarmede ovn i 25 minutter.

Rist hasselnødderne i ca 5 minutter og hak dem derefter groft. Nip stilkene af brøndkarsen.

Rør olie og eddike sammen og tilsæt salt og peber.

Når retten er færdig drysses der med nødder og brøndkarse og dressing over.










søndag den 26. august 2012

Roulade med creme og jordbærsyltetøj


Ja så blev det weekend og den søde trang meldte sig igen - og endnu engang faldt valget på roulader...

Sukkerbrødsbunde:
3 æg
125 g sukker
1 spsk vand
50 g mel
50 g kartoffelmel
½ tsk hjortetakssalt

½ pose creme pulver - eller en god kagecreme, alt efter hvor travlt man har
2½ dl skummetmælk
jordbærsyltetøj

Cremepulveret piske i et minut med mælken og stilles på køl i ca. 20 minutter.


Æggene piskes luftige med sukkeret og vandet piskes i.

Mel, kartoffelmel og hjortetakssalt vendes i æggemassen med en dejskraber, til dejen er luftig og glat.

Dejen hældes ud på et stykke bagepapir i en aflang firkant.

Bages ved 225 grader i 5 minutter - den skal lige akkurat være bagt.

Et stykke bagepapir drysses med sukker og den færdigbagte kagebund vendes med det sammen over på bagepapiret, hvor den stilles til afkøling.

Når bunden er afkølet smøres den med jordbærsyltetøj og den kolde creme.

Rouladen rulles stramt sammen på den lange led og pakkes ind i bagepapiret.

Sættes på køl i 1 times tid eller gerne til næste dag.




lørdag den 25. august 2012

Roulade med hindbærcreme

Jeg skulle have kage med på arbejdet og den skulle helst ikke sætte dig FOR meget på sidebenene, så jeg valgte at lave en "fedtfattig" kage - ved godt at det e,r at omgås sandheden lidt, men sparet på fedtstoffet er der da...

Sukkerbrødsbunde:
3 æg
125 g sukker
1 spsk vand
50 g mel
50 g kartoffelmel
½ tsk hjortetakssalt

200 g frosne hindbær
lidt sukker
2 blade husblas
1½ dl piskefløde
1½ dl græsk yoghurt 2 %



Æggene piskes luftige med sukkeret og vandet piskes i.

Mel, kartoffelmel og hjortetakssalt vendes i æggemassen med en dejskraber, til dejen er luftig og glat.

Dejen hældes ud på et stykke bagepapir i en aflang firkant.

Bages ved 225 grader i 5 minutter - den skal lige akkurat være bagt.

Et stykke bagepapir drysses med sukker og den færdigbagte kagebund vendes med det sammen over på bagepapiret, hvor den stilles til afkøling.


Hindbærrene koges op med lidt sukker og jævnes med husblas - jeg brugte 2 blade husblas til 200 g bær og sukker efter smag.

Husblassen blødte jeg op i koldt vand i 5 minutter. Derefter smeltede jeg den over vandbad og rørte den i de varme hindbær. Hindbærmassen køles helt ned inden den skal vendes i flødeskummet.

Pisk fløden til skum og vend den græske yoghurt i og til sidst bærrene.

Hindbærmassen smøres udover kagebunden og den rulles stramt sammen og pakkes ind i bagepapiret.

Hviler i køleskab i 1 times tid inden servering - kan også sagtens hvile natten over og serveres næste dag.










torsdag den 3. maj 2012

Tzaziki med dild og feta

En variation af den klassiske tzaziki...

2 dl græsk yoghurt 2%
50 g feta
1 lille dusk dild
1 fed hvidløg
salt
1 revet agurk

Yoghurten blandes med moset feta, presset hvidløg og salt.

De revede agurker, som er presset fri for væske blandes i yoghurten og smages til med ekstra salt, hvis det er nødvendigt.

Serveres til kødretter.

torsdag den 19. april 2012

Frikadeller med æble og feta

Den her opskrift er jeg blevet inspireret af i Alt for damerne.

Jeg har dog ikke brugt lammekød, men svinekød i stedet for.

Æblet giver frikadellerne en frisk og sommeragtig smag.

100 g ris - eller økoblanding af korn, ærter og linser
1 mellemstort finthakket løg
1 stort fed hvidløg 
400 g hakket lammekød/svinekød
 1 revet æble
100 g fetaost
1 bundt bredbladet persille
1 tsk salt
friskkværnet peber

Kog risene eller økoblandingen efter anvisninger på posen.

Bland løg, hvidløg, kød, æble, feta, hakket persille og salt og peber sammen til en lind fars.

Form farsen til aflange pølser, som steges i olie til de er gyldne og gennemstegte på alle sider eller alternativt kan de steges på et stykke bagepapir i ovnen ca. 18-20 min ved 200 grader.

Server med ris eller ovnbagte kartofler, tzaziki og en god salat.


mandag den 16. april 2012

Fedtfattige pæremuffins med chokolade

I denne tid prøver jeg at spise lidt let og mindre end jeg plejer. Disse muffins er på 125 kalorier stykket, så en enkelt til et mellemmåltid er ok.. De smager rigtig godt og har en god sammensætning af pære og chokolade.

Til 24 muffins
3æg
240 g sukker
3 modne pærer
100 g mørk chokolade
1dl fromage frais
300 g mel
3 tsk vanillesukker
4,5 tsk bagepulver

Æg og sukker piskes hvidt og luftigt.

Pærerne skrælles og Moses. Chokoladen hakkes i mindre stykker.

Alle ingredienser tilsættes æggemassens og det hele røres til en Lin dej.

Fyldes i muffinsforme og bager i 12 - 15 minutter ved 200 grader midt i ovnen til de er gyldne.

Pynt evt. med kakaoglasur!


lørdag den 12. november 2011

Asparges, Tigerrejer og dadler

Til min datters og min fælles føselsdag serverede jeg denne forret:

Asparges med serranoskinke og gremolata
Dadler i bacon med hakkede pistacienødder
Marinerede tigerrejer med aioli

Forretten skulle være børnevenlig, da vi har mange børn i familien - og det vil jeg også vove t påstå at den blev....den smagte i hvert fald fantastisk!

Asparges
1 bundt friske grønne asparges
1 pakke serranoskinke skåret i  mindre stykker

100 g parmesan
1 bundt bredblade persille
1 øko citron
1 spsk olie
3 spsk revet parmesan ost

 

Tænd ovnen på 200 grader
Skyl og bræk enderne af de grønne asparges og skær parmesan i store tern.
Læg en skive serranoskinke på et spækbræt, knæk en asparges og læg de to halvdele og et stykke parmesan oven på. Rul skinken omkring. Læg de små ruller på en bageplade med bagepapir. Dryp med olie og bag dem i 10 minutter i ovnen.
Skyl persillen og hak den fint.
Riv skal af citronen og pres saft af den halve citron. Bland citronskal og -saft og olivenolie sammen med hakket persille og revet parmesan. Krydr derefter med salt og peber.
Hæld persilledressingen over de færdige aspargesruller.



1 pakke dadler - uden sten

1pakke bacon i mindre stykker

1 lille håndfuld pistaciekerner usaltede


Læg bacon om dadlerne og drys med fint hakkede pistaciekerner.

Læg dadlerne på bagepapir og bag i ovnen til de er gyldne.



Hvidløgsmarinerede tigerrejer:

500 g tigerrejer

½ dl olie

2 fed hvidløg

1 spsk sødchilisauce

saften fra ½ citron

sal og peber


Marinaden blandes sammen og rejere vendes i og trækker - gerne flere timer i marinaden.


Lige inden servering steges rejerne i marinaden til de er lyserøde.



Aioli:

2 pastauriseret æggeblommer

rapsolie - ved ikke lige hvor meget der skal til..

1 presset fed hvidløg

lidt salt



Æggeblommen blandes med salt og hvidløg.


Olien piskes i æggemassen i en tynd stråle indtil massen har fået konsistens som mayonaise.





Anret på lidt feldsalat og sever aioli til....

fredag den 16. september 2011

Supernemme langtidshævede boller

Jeg bager rigtig tit boller til pigernes - og mine egne madpakker. Så jeg er også altid på udkig efter en god opskrift.

Den her fandt jeg på et debatforum og har så lige tilføjet lidt korn til pynt, da jeg elsker når der er korn og kerner som pynt.

1 liter vand (koldt)
En kvart pakke gær
2 spsk groft salt
2 spsk honning
500 gram havregryn
600 gram hvedemel

sesamfrø og hørfrø til pynt

Vand, gær, salt og honning røres. Havregryn i og røres. Til sidst røres melet i. Bliver en klistret masse:-)

Hæver i køleskab mindst 8 timer, men kan stå i op til 5 døgn.

Lav en skål med blandet sesamfrø og hørfrø.

Sættes på plade med våd ske - dejen dyppes lige i skålen med sesamfrø og hørfrø.
.
Bager ved 200 grader i 25-30 minutter-


torsdag den 15. september 2011

Kyllingesouffle med karry/mangochutneydressing

En anden af mine små weekendretter var denne kyllingesouffle. Den er set på arla.dk men jeg har tilrettet opskriften til min smag.

Kyllingesoufflé - dagen før
500 g kyllingefilet 
1 tsk groft salt
æggehvider
½ liter fløde 8%
friskkværnet peber
12 skiver serrano skinke
1 fed hvidløg
1 dl hakket brøndkarse
1 dl frisk timian

Karrydressing
1 tsk ostindisk karry
3 spsk mild mangochutney
3 dl Cremefraiche 18%
½ tsk groft salt
friskkværnet peber

babyleaves

Kyllingesoufflé - dagen før
Skær kyllingen i mindre stykker og kom dem i en foodprocessor sammen med salt. Hak ved hurtigste hastighed i ca. 15 sek.

Tilsæt æggehvider, fløde, brøndkarse, timian, hvidløg og peber og hak i yderligere 1 min.

Læg skinkeskiverne på et stykke alufolie, side om side så de fylder ca. 40 x 36 cm.

Fordel  farsen i en stribe (ca. 36 cm) midt på skinken. Løft forsigtigt skinken om farsen med alufolien og luk derefter folien tæt om rullen. 

Læg rullerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen.

Tag kyllingesoufflérullerne ud og lad dem hvile på bagepladen i ca. 15 min. Læg derefter rullerne i køleskabet og lad dem køle af til næste dag.

Karrydressing
Rør alle ingredienserne sammen. Stil karrydressingen tildækket i køleskabet i minimum ½ time.

Skær kyllinge souffléen i skiver på ca 1½ cm og anret dem sammen med babyleaves og sammen med karrydressingen.



tirsdag den 23. august 2011

Omeletter med skinke, ost og grøntsager

I min jagt på fedtfattig mad er jeg stødt på omelettter - det er en dejlig let måde at lave mad på og de kan jo varieres i det uendelige, alt efter hvad man gerne vil have i eller efter hvad der i køleskabet...

til 5 personer
12 æg
4 spsk mælk eller fløde
salt og peber
lidt fedstof til stegning

Fyld:
skinke i strimler
revet ost
tomater i tern
peberfrugter i tern
agurker i tern
forsløg i tynde ringe
majs
Babysalatblade
Osv. osv.

Piske æggene og mælken sammen og smag til med alt og peber.

Bag 5 omeletter på panden - når bunden er ved at være gylden, lægges fyldet på dene ene halvdel.

Omeltten foldes sammen og lægges på en tallerken med babysalat.

Alt efter kalorieindtag kommes det fyld i, som man har lyst til.



lørdag den 13. august 2011

Kyllingelår a la Thai

En dejlig krydret og nem måde at tilberede kyllingelår på..

Til 5 personer

10 kyllingelår
salt og peber

Sovs:
2 1/4 dl fløde 8 %
saften fra 1 lime
1 tsk karry
½ tsk grøn karrypasta
2 fed hvidløg
1 spsk honning
1 spsk sød chilisauce
1 hønseboullionterning
lidt sambal orlek - alt efter hvor stærk man vil have det
2 dl vand

3 dl basmati ris
6 dl vand
1 tsk salt

2 snackpebre i tynde strimler
2 gulerødder i tyndestimler
agurk i tern

Kyllingelårene drysses med slat og peber og steges på pandne til de begynder at tage farve.

Alle ingredisenserne til saucen blandes sammen.

Vandet sættes til at koge med salt og risene tilsættes når vandet koger.

Risenen koger i ca. 15 minutter ved lavt blus og derefter slukkes der for varmen - risene hviler til de skal serveres.

Kyllingelårene lægges i et smurt fad og bages i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Saucen hældes over lårene og de bages yderliger i 20 - 25 minutter til de er gennemstegte.

Serveres med basmati ris og grøntsager.