fredag den 26. oktober 2012

Chokoladekonfektkager

Her kommer så opskriften på chokoladekonfektkagerne, som jeg lavede til min far's 70 års fødselsdag.

Til ca. 40 stk.

150 g mørk chokolade
200 g sukker
150 g blødt smør
3 æg
60 g mel
50 g mørk chokolade
30 g hakkede pistacienødder


Smelt chokoladen i en skål i vandbad. 
Rør smør og sukker godt sammen til det bliver lyst og luftigt.
Rør æggene i et ad gangen og rør godt mellem hvert æg. 
Vend hvedemel og den smeltede chokolade i smørblandingen. Hæld dejen i en muffinsform med små huller beklædt med bagepapir. 
Bag kagerne midt i ovnen ved 175 grader i ca 30 minutter - det skal kun lige være gennembagt.
Løft forsigtigt kagerne ud af formen ved hjælp af bagepapiret. Lad dem køle af på en bagerist.
Når kagerne er afkølet pyntes de med flydende chokolade - evt. i mønster og drysses med hakkede pistacienødder.
Ved servering lagde jeg friske hindbær og blåbær oven på.




desserttallerken til 70 års fødselsdag

Sidste weekend skulle jeg lave dessert til min fars 70 års fødselsdag, der kom 35 gæster.

Jeg valgte at lave en desserttallerken bestående af:

Creme brulee, mini chokoladekonfektkager, kaffe biscottier og friske bær.



Opskriften på creme brulé kan du finde her

- og opskrifterne på chokoladekonfektkagerne -

og kaffe biscottierne kommer efterfølgende her på bloggen.