lørdag den 8. august 2015

Karamelmousse

En dejlig blød og cremet mousse med en dejlig smag af karamel uhmmmm.....


Du skal bruge:

Til karamellen:
50 g glukose
65 g sukker
15 g smør
11/4 dl piskefløde 


Til moussen:
3 blade husblas
2 cl vand
25 g sukker
2 æggeblommer
2½ dl piskefløde


Karamel:
Kom glukose i en lille gryde, og smelt det ved svag varme.

Tilsæt sukker, og lad blandingen karamellisere til en smuk mørkgylden farve. Tilsæt smør, og lad det
smelte.

Tilsæt straks derefter den lunede piskefløde. Lad det koge sammen til en ensartet karamel.

Du skal bruge 190 g til moussen. Resten af karamellen kan du bruge til at pynte med.


Mousse:

Udblød husblassen i en stor skål med koldt vand.

Kog vand og sukker sammen til en sirup. Kom æggeblommer i en skål. Brug en elpisker og hæld den
varme sirup over i en tynd stråle under konstant piskning.

Tilsæt den udblødte og knugede husblas, og lad det smelte i den varme blanding. Stil eventuelt skålen
over et varmt vandbad, og rør, indtil husblassen er smeltet.

Tag skålen væk fra vandet, og pisk blandingen, til den er skummende og afkølet.

Tilsæt de 190 g karamel. Pisk fløden til let skum, og vend den derefter i. Fordel straks moussen i glas eller skåle.

Pynt med resten af karamellen og friske bær. jeg serverede også hvide chokoladebrud med lakrids til....