onsdag den 9. januar 2013

Torsk i pakker med jordskokker, æbler og porrer




  • Den her opskrift er jeg blevet inspireret af på FDB's hjemmeside "Vi skal spise".

Det er en rigtig dejlig variant af torsk, som jo ikke altid falder i lige god jord - i hvert fald ikke her hjemme.... men jeg synes at den smagte fantastisk og måske endda endnu bedre kold dagen efter til frokost....



Pakker til 5 personer
100 g rugkerner - jeg brugte perlespelt
2 stk porre
200 g jordskokker
2 æbler
30 g smør
4 spsk æbleeddike - jeg undlod dem, jeg var bange for at det blev for surt - smagte dejlig uden...
2 dl koldpresset æblemost

salt og peber500 g torskefilet

  • Dressing
60 g hasselnøddekerner - jeg ristede dem i 5 minutter
1 bundt storbladet brøndkarse
2 spsk koldpresset rapsolie
2 spsk æblecidereddike


  • Tilbehør
groft brød

Tænd ovnen på 150 grader.

Kog perlespelten i letsaltet vand i 20 minutter - sigt vandet fra når de er kogt færdigt.

Snit grøntsagerne i meget tynde skiver.

Smelt smørret og tilsæt grøntsager, most, salt og peber. Lad det simre i 1 minuts tid og tag så gryden af blusset.

Bred store stykker bagepapir ud på bordet og fordel perlespelten og grøntsagerne med væde, så de dækker halvdelen af papiret. Sørg for at der er nogle cm til kanten hele vejen rundt.

Skær fisken i lige store stykker og læg stykkerne oven på grøntsagerne. drys salt og det sidste væde over fisken.

Fold papiret over grøntsagerne og fisken og luk den ved at krølle kanterne sammen - de skal være lukkede så dampen holdes inde i pakkerne.

Bag pakkerne i den forvarmede ovn i 25 minutter.

Rist hasselnødderne i ca 5 minutter og hak dem derefter groft. Nip stilkene af brøndkarsen.

Rør olie og eddike sammen og tilsæt salt og peber.

Når retten er færdig drysses der med nødder og brøndkarse og dressing over.










Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar