torsdag den 15. september 2011

Kyllingesouffle med karry/mangochutneydressing

En anden af mine små weekendretter var denne kyllingesouffle. Den er set på arla.dk men jeg har tilrettet opskriften til min smag.

Kyllingesoufflé - dagen før
500 g kyllingefilet 
1 tsk groft salt
æggehvider
½ liter fløde 8%
friskkværnet peber
12 skiver serrano skinke
1 fed hvidløg
1 dl hakket brøndkarse
1 dl frisk timian

Karrydressing
1 tsk ostindisk karry
3 spsk mild mangochutney
3 dl Cremefraiche 18%
½ tsk groft salt
friskkværnet peber

babyleaves

Kyllingesoufflé - dagen før
Skær kyllingen i mindre stykker og kom dem i en foodprocessor sammen med salt. Hak ved hurtigste hastighed i ca. 15 sek.

Tilsæt æggehvider, fløde, brøndkarse, timian, hvidløg og peber og hak i yderligere 1 min.

Læg skinkeskiverne på et stykke alufolie, side om side så de fylder ca. 40 x 36 cm.

Fordel  farsen i en stribe (ca. 36 cm) midt på skinken. Løft forsigtigt skinken om farsen med alufolien og luk derefter folien tæt om rullen. 

Læg rullerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen.

Tag kyllingesoufflérullerne ud og lad dem hvile på bagepladen i ca. 15 min. Læg derefter rullerne i køleskabet og lad dem køle af til næste dag.

Karrydressing
Rør alle ingredienserne sammen. Stil karrydressingen tildækket i køleskabet i minimum ½ time.

Skær kyllinge souffléen i skiver på ca 1½ cm og anret dem sammen med babyleaves og sammen med karrydressingen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar