fredag den 29. oktober 2010

Havreboller

De her boller kan sættes til at hæve natten over eller de kan laves samme dag.

½ l vand
½ l kærnemælk
1/4 pk gær, 1 hel pk, hvis de skal laves samme dag
2 spsk groft salt - 1 spsk, hvis de skal laves samme dag
2 spsk honning
300 g havregryn
700 g hvedemel
½ dl olie

Gæren opløses i væsken, olie, honning og salt tilsættes. Havregryn og mel tilsættes og blandingen røres sammen med håndmixer og dejkroge på laveste hastighed. - Hold lidt af melet tilbage - måske skal altsammen ikke bruges eller også skal der lidt mere til - alt afhængigt af meltype, - dejen skal være klistret og tykkere end grød.

Sættes til at hæve natten over, eller til hævning i en times tid, hvis de skal laves samme dag.

Når jeg har rigtig travlt, men alligevel lige skal lave boller, hæver jeg dejen i microovnen - 30 sek. for fuld styrke og lader den hvile i 10 min. - så er dejen klar!

Bollerne sættes på bagepladen med en ske, som dyppes i varmt vand og bages på midterste rille i en 225 grader varm ovn i 20 min. til de er gyldne.

Tip: jeg sætter tit en bradepande halvt fyldt med vand i bunden af ovnen, så bages bollerne ved damp og bliver dejligt sprøde. - pas på når ovnen åbnes og bollerne skal ud - dampen er varm!

Tip bollerne kan inden bagning drysses med sesamfrø, brikes, solsikkefrø, græskarkerner, havregryn, eller hvad man nu har lyst til.


Billede kommer senere.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar